BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du grønne fingre, ledelseserfaring og er en teamplayer?
Så er det netop dig vi søger som ny leder i Grøn Drift.
Arealdrift i Center for Arealer og Ejendomme søger 2 nye Driftsledere til Grøn Drift. I Arealdrift er vi ca. 90 medarbejdere med forskellig faglighed, uddannelse og baggrund. Som kommunens driftsafdeling spænder vores opgaver over drift, pleje og vedligeholdelse af kommunes grønne arealer og kommunale kirkegårde til tilsyn, drift og vedligehold af offentlige veje samt vintertjeneste.
Vi søger 2 nye Driftsledere til Grøn Drift, der i et tæt samarbejde vil skabe de bedste rammer for de ansatte, og medvirke til effektivt at løse kommunens driftsopgaver.
Om jobbet som Driftsleder for Grøn Drift:
Vores nuværende leder for Grøn Drift har søgt nye udfordringer. Vi benytter lejligheden til at foretage en justering, så vi søger 2 nye driftsledere, der skal fungere som en stærk ledelsesduo. Du skal således, i tæt samarbejde med din lederkollega, sikre en god og ordentlig ledelse af de 30-35 medarbejdere i Grøn Drift. Medarbejderstaben bliver ligeligt fordelt mellem jer i dagligdagen. Vi ønsker mere ledelse tæt på opgaven, så medarbejderne ser og kan sparre med deres ledelse i hverdagen. Så er du en teamplayer, der tror på at 2 plus 2 giver 5, hører vi meget gerne fra dig.
Med reference til Arealdriftschefen vil du som Driftsleder tage ansvar for den daglige drift, opgaveløsning og ledelse af eget område. Som Driftsleder har du fokus på høj faglighed, driftsoptimering og god service til gavn for kommunens borgere og brugere. Dette i tæt samspil med din ledelsesmakker i Drift Grøn og dine øvrige kollegaer i ledelsesteamet.
Opgaver du skal varetage som Driftsleder i Arealdrift:
- Daglig prioritering og kvalificering af opgaver
- Personaleledelse herunder at skabe motivation og arbejdsglæde
- Sikre optimal opgavestyring og ensartethed i opgaveløsningen
- Systematisk afholdelse af MUS-samtaler, håndtering af sygefravær mv.
- Er garant for godt og tydeligt samarbejde internt og eksternt bla. i kraft af god og tydelig kommunikation
- Dit eget driftsteam med ansvar for og styring af fælles budget i Grøn Drift
- Du vil indgå i teamet der i turnus varetager driftsvagt og vintertjeneste
- Du indgår i et ledelsesteam med ønske om samarbejde og tværfaglig opgaveløsning
Vi leder efter 2 driftsledere til Grøn Drift med følgende:
- Du har solid ledelses erfaring inden for Grøn Drift og kender den kommunale sektor fra lignende ansættelser
- Du er i stand til at skabe overblik og sammenhæng mellem opgaver på det strategiske og det operationelle niveau
- Du har erfaring med plejeplaner og kvalitetsbeskrivelser
- Du har et skrapt øje for konstruktive løsninger
- Du er en naturlig og positiv rollemodel, når der er behov for at skubbe til ”plejer” kultur
- Du er nysgerrig på nye metoder og effektiv opgaveløsning
- Du ved at man som leder i et politisk system, skal pleje gode relationer og indgå i tæt samarbejde med den øvrige forvaltning
- Du er god til at kommunikere i forhold til borgerhenvendelser og politikerbetjening
- Du ved at struktur og planer er vigtige for at komme i mål
Du kan læse om kommunens ledelses- og medarbejdergrundlag og i vores kompetenceprofil for ledere på kommunens hjemmeside.
Om Center for Arealer og Ejendomme
Center for Arealer og Ejendomme servicerer 55.000 borgere og ca. 4.000 ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi er byg- og driftsherreorganisation for kommunens ejendomme som skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg, svømmehaller, kontorejendomme, omsorgsboliger, flygtningeboliger, veje og grønne områder. Den kommunale bygningsmasse består af 240.000 m2, og vi har samtidig ansvaret for 160 km offentlige veje og 250 km stier samt drift af to kirkegårde, 75 ha grønne arealer og 71 ha naturområder.
Centret består af omkring 260 medarbejdere, hvoraf ca. 60 medarbejdere er placeret på rådhuset og ca. 200 medarbejdere i de to driftsafdelinger.
Du kan se organisationsdiagrammer m.m. på www.ltk.dk/kommune.
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker som Driftsleder i Arealdrift, Center for Arealer og Ejendomme. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.
Ansættelsesproces:
Ansøgningsfristen er den 21. januar
Ansøgninger vurderes løbende
1. samtaler afholdes den 25. og 26 januar, 2. samtaler afholdes den 29. januar 2024.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Arealdriftschef Søren Mariegaard tlf.: 21 25 29 80, mail: SOERM@ltk.dk
Ansættelsesforhold
37 timer
Tiltrædelse
1. marts 2024
Arbejdssted
Nørregade 9, 2800 Kgs. Lyngby
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Arealdrift, Lyngby Torv, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964001