Genopslag - Vil du være økonomielev i et internationalt forskningsmiljø?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at arbejde i et internationalt miljø i centrum af København, hvor du får mulighed for at få en bred økonomisk kontoruddannelse? Interesserer du dig for tal og IT, og har du lyst til at arbejde i en stor organisation med mange udviklingsmuligheder? Trives du med at arbejde tæt sammen med andre og levere god service? Så skal du søge en 2-årig elevplads på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet med start 1. september 2023.



Som økonomielev hos os vil du opleve, at du i løbet af din elevtid får opgaver med større og større ansvar, så du løbende udvikler dig fagligt og personligt. Vi tilrettelægger et fokuseret forløb inden for økonomi med fokus på projektøkonomi og bogholderi. Du vil få en spændende og afvekslende kombination af praktik og skole.



Du deltager i et introduktionsforløb sammen med andre kontorelever, og vi sørger for, at du får oplæring i alle dine opgaver. Derudover tilbyder vi kurser, der vil styrke dine kompetencer inden for økonomi, f.eks. avanceret brug af regneark.


Når du har gennemført din uddannelse som økonomielev, har du opnået praktisk erfaring med økonomiadministration og økonomisystemerne, som anvendes bredt i staten. Det giver dig gode beskæftigelsesmuligheder, både hvis du ønsker at fortsætte i fast job på Københavns Universitet, andre steder i uddannelsessektoren og i andre offentlige organisationer.



Som økonomielev kommer du til at arbejde med:

  • Administration af eksternt finansierede forskningsprojekter
  • Behandling af fakturaer, rejseafregninger og udlæg
  • Debitorer og betalingsanmodninger
  • Års- og perioderegnskaber til bevillingsgiverne
  • Controlling-opgaver
  • Budgetopfølgning


Som økonomielev ser vi gerne, at du

  • er engageret og har gjort dig klart, at det er økonomielevuddannelsen, som du brænder for
  • har flair for tal og IT
  • er serviceminded samt detalje- og resultatorienteret
  • er god til at prioritere opgaver og arbejde selvstændig


Da en del af dine opgaver vil indebære at servicere forskere, der kommer til København fra alle verdenshjørner, er det en fordel, hvis du er god til at samarbejde og kan skabe relationer til forskellige typer af mennesker og derudover kan kommunikere flydende på dansk og også meget gerne på engelsk.



Vil du vide mere?

Har du lyst til at blive en del af holdet her på SAMF, så kontakt elevansvarlig i vores afdeling Økonomi og Analyse, Mikkel Thulesen på telefon 35 32 59 64 eller på mail mt@samf.ku.dk

Det er et krav, at du har bestået eller vil bestå en af følgende uddannelser:

  • EUX merkantil og har opfyldt adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i økonomi.
  • STX, HF, HTX inkl. 5 ugers EUS
  • HHX
  • HG2/HGV eller HGS med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialet offentlig administration opnået på gammel ordning (påbegyndt før 1. august 2015)


Er du over 25 år og har gennemført en anden erhvervsuddannelse eller har relevant erhvervserfaring, skal du vedhæfte en realkompetencevurdering til din ansøgning. Realkompetencevurderingen skal være foretaget på en erhvervsskole, og vi foretrækker, at du har mindst 18 måneder tilbage af din elevuddannelse.



Løn- og ansættelsesforhold:

Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT. Er du mellem 18 og 24 år er startlønnen 14.410,75 kr. pr. måned eksklusiv pension. Og er du fyldt 25 år, er lønnen 21.119,08 kr. pr. måned eksklusiv pension. Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge. Og vi har en flekstidsaftale.

Københavns Universitet samarbejder med Niels Brock, hvor dit skoleforløb foregår som udgangspunkt, men det er også muligt at blive tilknyttet en anden skole.



Vil du søge?

Når du søger, vil vi gerne have dit CV, en ansøgning og dine eksamensbeviser. Dit CV skal indeholde oplysninger om din uddannelse, dine erhvervserfaringer og dine sprogkompetencer. I din ansøgninger vil vi gerne have, at du kort redegør for, hvorfor du har valgt at uddanne dig til økonomimedarbejder.

Du søger økonomielevstillingen via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), senest mandag den. 5. juni 2023. Vi afholder samtaler i umiddelbart forlængelse heraf i uge 23 & 24. Vi gør opmærksom på, at der kan indgå tests i rekrutteringsforløbet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KU - SAMF - Psykologi, Øster Farimagsgade 2A, 1353 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159295&DepartmentId=18963&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835653

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet