Laborant med erfaring i skimmelsvampe og molekylærbiologi - DTU Bioengineering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Institut for Bioteknologi og Biomedicin (DTU Bioengineering), Sektion for Syntesebiologi søger en dygtig og entusiastisk laborant til et internationalt forskningsmiljø. Det er en alsidig og spændende stilling, der omfatter opgaver inden for både forskning og undervisning. 

Et fokusområde i sektionen er at bidrage til udviklingen af fremtidens gær- og skimmelsvampebaserede cellefabrikker til produktion af bl.a. medicin og fødevareingredienser, samt skabe mikrobielle løsninger inden for et bredt spektrum af problemstillinger. Du vil indgå i sektionens laborantteam, der i fællesskab løser driftsrelaterede opgaver for sektionen, og er koordineret af en laborantkoordinator. Teamet supporterer også to eksperimentelle 3-ugers kurser i henholdsvis Fermentering og Molekylærbiologi. Derudover deltager laboranterne i vejledning af laborantelever samt instruktion af projektstuderende og nye forskere. Laboranterne i sektionen har enten et primært tilhørsforhold til ’Fermentation core and automation’ eller ’IBT Culture Collection and fungal strain development’, og denne stilling vil være i den sidstnævnte gruppe der driver kultursamlingen, der har 40.000 isolater af skimmelsvampe.

De primære ansvarsområder
Du vil i kultursamlingen være en del af at udvikle en stor og alsidig samling af svampe. Du vil være med til at isolere og karakterisere nye svampestammer, og blive en aktiv deltager i forskningsprojekter der tager udgangspunkt eller involverer stammer fra samlingen. Du vil få en stor grad af selvstændighed/frihed i planlægningen og gennemførslen af eksperimentelt arbejde, der er essentielt for sektionens videnskabelige produktion. Ligeledes kan du få en rolle i overgangen fra manuelt udførte laboratorieeksperimenter til automatiserede løsninger via sektionens robotter, for eksempel i forhold til screening af svampesamlingen til diverse nyttige og spændende formål.

Vores forventninger til dig
Du er uddannet laborant eller laboratorietekniker med gode mundtlige og skriftlige engelskkundskaber, er rutineret bruger af Microsoft Office pakken, kan arbejde selvstændigt med molekylærbiologiske forsøgsopstillinger, samt har viden og erfaring med arbejdsmiljøsikkerhed i et dynamisk forskningsmiljø med mange internationale medarbejdere. 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) indgået med Finansministeriet. 

Stillingen er på 37. Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2024. 

Ansøgning og kontrakt
Vi skal modtage din ansøgning senest den 4. februar 2024 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

 Ansøgningen kan skrives på dansk eller engelsk.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte lektor Jakob Blæsbjerg Hoof via E-Mail (jblni@dtu.dk ) eller via telefon (4525 2676).

Du kan læse mere om instituttet på www.bioengineering.dtu.dk.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Institut for Bioteknologi og Biomedicin (DTU Bioengineering) er internationalt førende inden for bioteknologi og biomedicin. Vores ingeniørmæssige tilgang til alle aspekter af bioteknologi og biomedicin gør os til en værdifuld aktør med unikke kompetencer i en voksende biobaseret økonomi og hvor sundhedsområdet går i retning af personlig medicin. Vi har et klart fokus på behovene i life science- og biotekindustrierne og peger mod innovation, nye virksomheder og videnskabelige ydelser til gavn for samfundet. Instituttet har omfattende samarbejder med nationale og internationale forskningsenheder samt industri. DTU Bioengineering har ca. 400 ansatte, hvoraf 2/3 er videnskabeligt personale. Instituttet er placeret på DTU Lyngby Campus

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976830

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet