Bliv kontorelev i offentlig administration hos Retten i Lyngby september 2025

dato

  • Er du på udkig efter en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration?
  • Er du initiativrig, ansvarsbevidst og trives du i en til tider travl og omskiftelig hverdag?
  • Kan du starte din elevuddannelsen hos os den 1. september 2025?
Hvis du kan svare JA til alle 3 spørgsmål, så kan du meget vel være den kommende kontorelev vi leder efter!



Hvem er vi?

Retten i Lyngby er en af 24 byretter i landet og dermed en del af Danmarks Domstole. I retten er vi omkring 60 kolleger ansat, som er en blanding af jurister, kontorfunktionærer og retsbetjente.

Som den tredje statsmagt, er vi meget bevidste om vigtigheden af vores arbejde. Vi behandler årligt rigtig mange sager i vores afdelinger og som elev ved retten, kommer du til at arbejde med administration, civil- og straffesager, fogedsager, skiftesager og IT.



Der vil stå engagerede kolleger klar til at oplære dig og du vil hurtigt få mulighed for selvstændige opgaver. Du bliver samtidig en del af en gruppe på i alt 3-4 elever ved retten.

Vi har fokus på god trivsel i hverdagen. Vores motto er ”Vi kan noget hver for sig – sammen kan vi mere!



Vi leder efter dig som:

  • består/har bestået EUX Business eller har en gymnasial baggrund med suppleringsfag eller en HHX med suppleringsfag
  • er god til dansk retskrivning
  • arbejder let og ubesværet med it-systemer
  • er serviceminded og udviser stor fleksibilitet
  • trives i en til tider omskiftelig hverdag
  • er engageret, ansvarsbevidst og initiativrig
  • indgår positivt og med godt humør i hverdagen


Værd at vide inden du søger:

Vores kontor ligger centralt placeret ca. 5 minutters gang fra Lyngby Station med S-tog og busforbindelser, samt tæt på motorvej, hvis du kommer i bil.

For at sikre, at du på bedste vis kommer rundt i alle afdelinger, udarbejder vi en uddannelsesplan til dig.



Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. pauser – og du vil blive omfattet af en flekstidsordning med en

fastsat arbejdstid mellem kl. 7.30-17.30. Fikstiden er rettens åbningstid fra kl. 8.30-15.00.



Uddannelsen varer som hovedregel 2 år, hvor der løbende indgår skoleforløb på Niels Brock i København. Du vil deltage i årlige elevseminarer med andre elever fra domstolene, og praktik i udlandet kan også være en mulighed.

Hvis du er fyldt 25 år og har relevant erhvervserfaring, kan du eventuelt få afkortet din uddannelse. Du skal derfor medsende en realkompetencevurdering med din ansøgning. Info herom kan du få hos handelsskolernes studievejledere.

Når din uddannelse er færdig, åbner muligheden for, at du kan gøre karriere ved domstolene eller en anden offentlig myndighed, fx politiet, et ministerium eller en uddannelsesinstitution.



Basisløn for elever

Din ansættelse og løn følger fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT.



1. år

2. år

For elever under 18 år:

12.568,42 kr.

13.839,58 kr.

For elever over 18 år:

15.761,50 kr.

17.038,75kr.

Voksenelever over 25 år (ved start)

22.802,33 kr.

uændret

Dertil kommer et pensionsbidrag på 15%.



Lyder det som et match?

Kan du se dig selv i en elevstilling hos os, skal du sende din ansøgning elektronisk via rekrutteringssystemet.

Sammen med ansøgningen skal du uploade relevante eksamenspapirer eller karakterblad, dit cv samt eventuelle udtalelser.

Hvis du er over 25 år, så husk at medsende en realkompetencevurdering.

Screeningsspørgsmålene skal besvares.



Hvornår er ansøgningsfristen?

Vi skal senest modtage din ansøgning i rekrutteringssystemet senest mandag den 10. februar 2025.

Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 14. februar og tirsdag den 18. februar 2025.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte elevuddannelsesansvarlig Marianne Jacobi Andersen på tlf.nr. 9968 4876 eller på mail ma@domstol.dk.



Hvor finder du flere oplysninger om domstolene?

Hvis du er blevet nysgerrig på hvad det betyder at være kontorelev ved domstolene, så kan du få et lille indblik i elevuddannelsen HER.

Se meget mere på www.domstol.dk/lyngby og på Danmarks Domstoles youtube-kanal.

Du kan møde os den 5. februar 2025 på U/Nord i Hillerød (Karrieredag).

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Retten i Lyngby, Lyngby Hovedgade , 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d09c1c7d-aa7b-4bd1-9fe9-8a3be302ee7d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet