BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Lindegårdsskolen arbejder vi ud fra målet om, at alle børn skal have mulighed for at udvikle sig, så de trives og lærer mest muligt, uanset forudsætninger.
Vi søger derfor en rummelig, motiverende og initiativrig pædagog med god energi som brænder for skole og fritid, og heri vil være med til at skabe et trygt, nærværende og udviklende fællesskab for børnene.
I skoledelen skal du indgå som primærpædagog i 2.klassesteamet og det er her, du lægger hovedparten af dine arbejdstimer. Du skal have understøttende undervisning, bevægelse og skal ligeledes lægge timer i klassen hvor lærer- og pædagogteamet samarbejder om klassens undervisning og sociale liv. Vi arbejder både i klasse- og årgangsteams, hvor vi har fokus på elevernes læring, trivsel og udvikling. Vi har ugentlige teammøder i lærer-pædagogteams og i SFO.
I SFO er børnene der, hvor de har lyst til at være. Vi lægger vægt på at give dem mulighed for at bevæge sig og at finde plads til leg, kreativitet samt fordybelse. Vi tilbyder børnene kreative værksteder, hal med bold og bevægelse, bordtennis, bordfodbold, udeliv med bål, yoga, skak, teknologiforståelse, musik og ture ud af huset. Vi er optaget af at følge børnenes spor og derfor er nye aktiviteter og idéer til dagligdagen altid velkomne fra både børn, forældre og personale.
Din profil
- Du er uddannet pædagog med erfaring fra skole og SFO.
- Du besidder en stærk relationskompetence og forholder dig nysgerrigt til både det enkelte barn og klassen/gruppen.
- Du arbejder struktureret og er fagligt velfunderet.
- Du har overblik og en god situationsfornemmelse og kan afstemme dig selv i forhold til andre.
- Du kan arbejde i teams, såvel som selvstændigt omkring aktiviteter.
- Du har lyst til at være en del af en skole og SFO i udvikling, da vi i skoleåret 24-25 skal gå fra 3-delt til 2-delt skole.
Vi arbejder på et højt fagligt niveau og lægger vægt på, at alle kommer glade i skole hver dag, både børn og medarbejdere. Vores arbejdsplads er særligt kendetegnet ved en god, anerkendende og omsorgsfuld stemning blandt børn og voksne.
Lindegårdsskolen er en tosporet skole med 350 dejlige børn og unge, hvoraf de 125 fra indskolingen er indmeldt i SFO.
Arbejdstiden
Er tilrettelagt på årsnorm, dog hovedsageligt i tidsrummet 8.00-17.00.
Tiltrædelse
1. februar 2024 eller snarest muligt.
Ansøgningsfrist
28. januar 2024.
Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende.
Løn efter gældende overenskomst med BUPL.
Du er velkommen til at kontakte os,
hvis du har spørgsmål til jobbet eller ønsker en rundvisning. Se også gerne vores hjemmeside.
Kontakt konstitueret SFO-leder Tanja Toft på telefon 22 86 09 53
Ansættelsesforhold
37 timer
Tiltrædelse
1. februar 2024
Arbejdssted
Lindegårdsskolen, Lyngbygårdsvej 39, 2800 Kgs. Lyngby
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SFO Lindegårdsskolen, Carlshøjvej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973960