BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi tilbyder et spændende administrativt vikariat på DTU i afdelingen, Koncern HR, man vil blive en del af et team på 28 dygtige kolleger. DTU er kendt for at have en åben og uformel omgangstone, hvor man respekterer hinanden som kolleger. Du kommer til at udfolde dine evner på et teknisk eliteuniversitet i verdensklasse, hvor Koncern HR er en essentiel del af at understøtte og udvikle universitetets aktiviteter.
Jobbet
Du bliver en del af et team, der servicerer alle DTU’s institutter og enheder inden for de personaleadministrative processer fra rekruttering til fratrædelse, herunder kontrakter, løn, administration, refusion og arbejds- og opholdstilladelser.
Din vigtigste opgave bliver at assistere dine kolleger i teamet ved at varetage den del af opgaverne, der koncentrerer sig om ferie, barsel og refusion.
Dine primære opgaver vil ligge inden for:
- Ferieområdet, hvor du vil tage dig af ferieafregninger, ferietræk samt ferieregulering
- Barselsområdet, herunder barselsorlov
- Refusionsansøgninger inden for sygdom og barsel
- Derudover kan der være opgaver vedrørende timelønsansatte, kontrakter og øvrige administrative ad hoc-opgaver.
Om dig
Vi forestiller os, at du er kontoruddannet og allerede er godt inde i ferie-, refusions- og barselsregler fra et tidligere job. Du elsker at være opmærksom på detaljerne og forstår desuden vigtigheden af god dokumentation, da teamets succes afhænger af, at der er styr på love, regler, retningslinjer, processer og systemer.
Derudover forventer vi, at:
- Du er lærenem, og hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver, samt IT-systemer
- Du er god til at arbejde selvstændigt, og bevare fokus i en til tider travl arbejdshverdag
- Du kommunikerer enkelt, forståeligt både i skrift og tale på dansk og engelsk
- Du har gode samarbejdsevner og er meget detaljeorienteret.
Har du kendskab til Statens Løn System er det en stor fordel, men ikke et krav. Sidst, men ikke mindst, skal du være klar på at gå dynamisk til arbejdet, og dine kolleger med god energi.
Praktisk
Din arbejdsplads bliver hos DTU i Lyngby.
Arbejdstid: Stillingen tilbyder 37 timer ugentligt, med mulighed for fleksibilitet. Arbejdstiden er mandag-fredag indenfor normal kontortid, med mulighed for fleksibilitet.
Opstart er hurtigst muligt og vikariatet har en varighed på 2 måneder.
Attraktiv timeløn efter kvalifikationer.
Moment varetager første del af ansættelsesprocessen, hvor efter der vil være samtale hos DTU d. 4. juni, hvor det forventes at du kan deltage.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MOMENT A/S, Vester Farimagsgade, 1606 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056356