Afdelingschef til fritid, idræt og sekretariat i Lyngby-Taarbæk Kommune

dato

Brænder du for at udvikle og understøtte kommunens fritids- og idrætsliv, og frivillighed i tæt samarbejde med en bred vifte af interessenter? Trives du med personaleledelse og er du samtidig god til at bevare overblikket i et sekretariat, som løser opgaver på tværs af fagområder?

Så er denne stilling måske noget for dig!

Om stillingen
Fritid, Idræt og Sekretariat er en del af Center for Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur (CBAK), som arbejder med en bred opgaveportefølje, hvor fællesnævnerne er god borgerservice og fællesskaber. Centret har 225 kollegaer fordelt på 7 afdelinger.

Du kommer til at stå i spidsen for 8 fagligt stærke konsulenter, hvis primære opgave er at understøtte folkeoplysning, det frivillig sociale område og idræt i samarbejde med kommunens ejendomsdrift, og derudover en sekretariatsfunktion, som understøtter beskæftigelsesområdet og Borgerservice.
Afdelingen er præget af et godt arbejdsmiljø, hvor kollegaskab, samarbejde og nysgerrighed er i fokus.

Om opgaverne
Lyngby-Taarbæk kommune er præget af mange aktive fritids- og idrætsbrugere og et stærkt foreningsliv med mange interessenter. Vi søger en afdelingschef, som har kendskab til at arbejde med frivillige ildsjæle og som har erfaring med at understøtte et godt samarbejde mellem foreningslivet og kommunen. Det er afgørende, at du er relationel stærk og kan samarbejde bredt både med de mange frivillige foreninger og på tværs af centre internt i forvaltningen.

Vi står aktuelt overfor et politisk ønske om at styrke samarbejdet mellem kommunen og frivillige og forventer i den forbindelse at skulle implementere en ny samarbejdsstruktur i løbet af 2025. Her vil du få en afgørende rolle for, at vi som forvaltning lykkedes med at implementere den nye samarbejdsmodel.
Vi har stort fokus på ledelse af tværfagligt samarbejde og særligt på fritids- og idrætsområdet, hvor ansvaret er delt imellem to centre, er en vigtig opgave at styrke samarbejdet med arealdrift, så vi sikrer fælles understøttelse af de mange foreninger og brugere af fritids- og idrætsfaciliteterne.

I sekretariatsfunktionen er vi optagede af etableringen af et fælles kontaktcenter på tværs af centrene i kommunen. Kontaktcentret bliver forankret i Borgerservice og projektledelsen varetages af sekretariatet. På beskæftigelsesområdet ser vi ind i en række store forandringsprocesser, som skal faciliteres af medarbejderne i sekretariatet. Her er en vigtig opgave at kunne give sparring på form og proces.

Dine primære opgaver

  • Støtte og videreudvikle politiske initiativer for frivillighed og samarbejde med civilsamfundet.
  • Samarbejde med både interne og eksterne interessenter, herunder frivillige foreninger og civilsamfundet.
  • Lede og udvikle afdelingen, herunder fastholde et godt arbejdsmiljø og høj medarbejdertrivsel.
  • Varetage strategiske opgaver og understøtte udviklingen af beskæftigelsesområdet og tværgående indsatser.

Vi forventer, at du
  • Brænder for at understøtte og udvikle fritids- og idrætslivet og har du erfaring med at håndtere mange interessenter og gerne interessenter fra fritidsområdet.
  • Du kan samarbejde tæt på tværs af fagområder.
  • Har politisk tæft og kan navigere i et politisk miljø.
  • Har en stærk forståelse for frivillighed, idræt og fritidsområdet samt erfaring med at samarbejde med frivillige og civilsamfundet.
  • Er resultatorienteret og formår at skabe fremdrift, samtidig med at du sikrer høj medarbejdertilfredshed og trivsel.
  • Er en engageret og synlig leder, der kan udvikle både medarbejdere og organisationen som helhed.

Vi kan tilbyde
  • Engagerede medarbejdere, som har mange års erfaring indenfor hver deres fagområder
  • En ledergruppe med et stærkt lederkollegaskab, som meget gerne hjælper hinanden med at løse ledelsesdilemmaer
  • Fleksibel arbejdstid, med mulighed for hjemmearbejde og mødefri fredage.
  • Et fælles lederudviklingsforløb på tværs af organisationen (centralt og decentralt) under temaet "Fælles om ledelse".
  • Et højt fagligt miljø på tværs af centre, hvor samarbejde og imødekommenhed er i højsædet.

Er du klar til at tage ansvaret og blive en del af et stærkt ledelsesteam i Lyngby-Taarbæk Kommune?
Send din ansøgning og CV senest den 16. januar 2025. Vi ser frem til at høre fra dig!

Samtaler
Vi afholder 1. samtaler den 21. januar 2025 og 2. samtaler den 29. januar 2025. Kandidater der går videre til 2. samtale skal forvente at gennemføre en test imellem de to samtaler.

Yderligere information
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Centerchef Dorte Spangsbo på telefon 24 59 71 46 eller Trine Bøgh Barnholdt på telefon 45 97 30 08.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur, Toftebæksvej, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1b719f69-72f2-4ce9-87ae-17f432aaf2a5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet