Afløsere til Botilbud Nybrogård

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et super velfungerende botilbud med høj trivsel for både beboere og medarbejdere?

Hvem er vi?
Nybrogård er et botilbud for 29 borgere i alderen 18-70 år med psykosociale udfordringer, herunder skizofreni og personlighedsforstyrrelser.
24 beboere bor i egen bolig, hvor vi yder støtte efter SL§85 og 5 beboere er på midlertidige §107-pladser. Derudover har vi Gladsaxe kommunes akuttilbud. Vores målgruppe omfatter ikke beboere med udadreagerende adfærd eller omfattende misbrug.
Vi er ca. 30 fastansatte medarbejdere med uddannelser fra det pædagogiske, sundhedsfaglige og socialfaglige område, der sammen yder daglig støtte til beboerne rettet mod deres personlige udviklingsmål. Vi arbejder rehabiliterende og recoveryorienteret.

Hvad indeholder jobbet som afløser?
Vi benytter os ind imellem af egne afløsere til at erstatte de faste medarbejdere på fridage/ferier eller ved sygdom. Det vil oftest være aften-, nat- eller weekendvagter. Fortæl os om, hvad dine muligheder og ønsker er.

Som afløser løser du praktiske opgaver for huset, eksempelvis omkring måltiderne, bidrager til praktisk og personlig støtte hos beboerne og kan medvirke omkring aktiviteter og det sociale samvær. I nattetimerne bidrager du primært til at sikre ro og tryghed.

Vi ser vores faste afløsere som vigtige kolleger, da du som fast afløser kommer til at kende beboere, personale og husets rytme, og dermed bidrager til vores gode arbejdsmiljø og trivsel.

Hvem er du?
Vi ser gerne at du har uddannelse eller erfaring fra psykiatrien, men vi hører også gerne fra dig, hvis du har anden relevant erfaring eller særlig interesse for området.

Du er mødestabil og optræder respektfuld og ligeværdig i dine relationer.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere ...
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte daglig leder Charlotte Dyrby på telefon 40 37 87 76, eller en af medarbejderne (måske en kommende kollega?) på telefon 39 57 42 19.

Læs mere om os på Botilbud Nybrogårds hjemmeside

Ansøgningsfrist
Fredag den 24. november.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(6-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

SSF SH Nybrogård, Nybrovej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932364

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet