Biologoverassistent/ Fiskeritekniker til indsamlinger med kommercielle skibe - DTU Aqua

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Arbejdsopgaverne vil bestå primært af indsamlinger til søs af biologiske prøver om bord på kommercielle fiskefartøjer, samt oparbejdning af indsamlet materiale. Arbejdet omfatter også sejlads på vores egne forskningsskibe, indsamling af information fra det kommercielle fiskeri i danske fiskeri havne og oparbejdning af disse. Det for-ventes at du indgår i andre opgaver i sektion for Monitering og Data efter behov. Der er tale om sejlads i betydeligt omfang og varighed med deraf følgende afspadsering af optjent overtid.

Vores forventninger til dig:

  • Du skal har kendskab til fiskerierhvervet og livet til søs samt praktisk erfaring med fiskeri.
  • Besiddelsen af sønæringsbevis (f. eks. fiske- eller kystskipper bevis) er en fordel, men ingen krav. 
  • Arbejdet er fysisk krævende og du bør kunne acceptere at arbejde og overnatte under til tider primitive forhold. Desuden forventes det at du er søstærk. 
  • At du er i stand til at arbejde selvstændigt, men også kan arbejde i teams sammen med kollegaer og fiskere.
  • Du skal have kørekort til personbil.
  • Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider (bl.a. kan der forekomme tjeneste på lørdage og/eller søn- og helligdage). 

Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du en del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Teknisk Landsforbund med tilhørende organisationsaftale for biologassistent, biolog-overassistenter og fiskeriteknikere.

Stilling ønskes besat fra den 1. januar 2024 eller snarest derefter.

Ansættelsesstedet er DTU Aqua, Sektion for Monitering og Data, Kemitorvet, 2800 Lyngby.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 25. november 2023.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og beviser af dine papir og kørekort. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Thomas Møller på  2485 9099.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU Aqua gennemfører forskning, rådgivning og uddannelse inden for bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer i hav og ferskvand, akvatiske organismers biologi og økosystemers udvikling samt integrationen i økosystembaseret forvaltning. Instituttet dækker et bredt felt af naturvidenskabelige og tekniske kompetencer og har et omfattende samarbejde med andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner. DTU Aqua har ca. 300 ansatte, hvoraf omkring en tredjedel er videnskabelige medarbejdere. Instituttet har arbejdspladser i Lyngby, Hirtshals, Mors og Silkeborg samt på havforskningsskibet DANA.

Sektion for Monitering og Data er ansvarlig for planlægning af dataindsamling ved moniteringstogter samt fra det kommercielle fiskeri på DTU Aqua. Dataindsamlingen foregår både på instituttets egne forskningsskibe samt fra de kommercielle skibe til havs og i havne rundt omkring i landet. Derudover omfatter sektionens arbejdsopgaver data oparbejdelse, der foregår på instituttet. Dette omfatter alt fra arts og aldersbestemmelser, modenhedsanalyser til mere sofistikeret metoder til racebestemmelser af de enkelte fiskearter. Desuden bidrager sektionen til DTU Aqua’s forskning- og rådgivningsopgaver samt til udvikling af moniteringsteknologi af relevans for instituttet. 

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931219

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet