Bliv administrativ medarbejder i parkeringsteamet hos Lyngby-Taarbæk Kommune

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du stærk til administrative opgaver og serviceminded med en interesse for borgerkontakt og sagsbehandling, så er du måske lige den medarbejder, som vi står og mangler i Parkeringsteamet i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Vi har tidligere slået stillingen op, med mange kvalificerede ansøgere. Desværre var den valgte kandidat ikke et godt match, og vi opfordrer derfor også til, at du søger stillingen igen, hvis du stadig er interesseret.

Lyngby-Taarbæk Kommune oplever i disse år store fysiske ændringer i kraft af spændende byudviklingsprojekter. Gode løsninger skal integreres i byudviklingen - ikke mindst den kommende letbane, regnvands- og skybrudsløsninger samt klimaprojekter, skal planlægges i samspil med god arkitektur, gode byrum, god fremkommelighed og med styrkelse af kommunens grønne værdier.

Der er derfor et stort fokus på tilrettelæggelsen og udførelsen af parkeringskontrollen for at sikre en række hensyn som fx udskiftningen på parkeringspladserne, beboernes parkeringsbehov samt byens besøgende, fremkommelighed og trafiksikkerhed.

I Parkeringsteamet, der hører under Trafik og Mobilitet, tager vi hensyn til byens behov, når vi arbejder på at skabe en forudsigelig, sammenhængende og effektiv myndighedsbehandling.

Vi løser vores opgaver på området i tæt koordinering med de andre teams i Trafik og Mobilitet. Vi vil sikre en fleksibel og imødekommende servicekultur overfor kommunens borgere og handels- og erhvervslivet.

Har du mod på at arbejde på en levende og mangfoldig arbejdsplads, der sætter kommunens behov i centrum, og hvor ansvar, samarbejde, imødekommende dialog og effektiv udnyttelse af ressourcer er i fokus, så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega.

Vores forventninger til dig
Vi ser gerne, at du har en administrativ uddannelsesmæssig baggrund. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til parkeringsområdet, samt erfaring med administrative opgaver, sagsbehandling og borgerkontakt gerne fra et lignende job.

Du skal have lyst til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i Parkeringsteamet, både de administrative, og p-vagterne. Derudover skal du have lyst til at arbejde sammen med afdelingens andre teams, om løsningen af opgaver på tværs af teamene.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er serviceminded, rolig og imødekommende
  • Har et godt overblik og er i stand til at klare pressede situationer
  • Er god til at kommunikere med mennesker med forskellig baggrund
  • Er ansvarsbevidst og god til at samarbejde i et mangfoldigt arbejdsmiljø
  • Kan arbejde selvstændigt med egne arbejdsområder og træffe beslutninger på egen hånd.
Typiske arbejdsopgaver vil være:
  • Besvarelse af telefoniske, personlige og skriftlige borgerhenvendelser
  • Vejlede borgere i parkeringsregler
  • Administration af parkeringslicenssystemet
  • Oprettelse af klagesager samt klagesagsbehandling
  • Videreformidling af informationer til parkeringsteamet
  • Afrapportering til rigspolitiet, og behandling af aktindsigtssager
  • Udarbejdelse af vagtplan for vagtkorpset
  • Journalisering.

Stillingen er placeret i afdelingen for Trafik og Mobilitet. Trafik og Mobilitet er en afdeling ud af tre under Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed. I afdelingen er der ca. 25 medarbejdere.

Parkeringsteamet består af en koordinator, en administrativ medarbejder og fem p-vagter. Derudover assisteres kontoret af en af kommunens dygtige jurister.

Vi tilbyder et afvekslende arbejde, hvor frihed under ansvar er et nøglebegreb. Du får en afvekslende hverdag i en organisation i løbende forandring, og du bliver en del af et fællesskab med mangfoldighed.

Du kommer til at arbejde sammen med kollegaer, som har en høj faglighed og et stort engagement i forhold til at levere de bedste resultater, som bidrager til Lyngby-Taarbæk Kommunes udvikling. Arbejdsmiljøet er professionelt og med en uformel omgangstone. Du får gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af kvalifikationer. Vi har en 37 timers arbejdsuge inkl. Frokostpause, og mulighed for hjemmearbejde.

Ansøgning
Senest den 17. februar 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes 20. og 21. februar Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby.
Tiltrædelse forventes snarest muligt.

Hvis du vil vide mere
På nedenstående link kan du læse mere om Lyngby-Taarbæk Kommune, parkeringsområdet og en række af de tværgående opgaver, som Trafik og Mobilitet bl.a. bidrager til; https://www.ltk.dk/borger/trafik-og-veje
Du er også velkommen til at kontakte teamkoordinator Charlotte Bjørneborg på telefon 61199449, eller afdelingsleder John Kristiansen på telefon 30507151.

Ansættelsesforhold
Fuldtid
Tiltrædelse
Tiltrædelse forventes snarest muligt.
Arbejdssted
Lyngby-Taarbæk Kommune, Rådhuset, Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Parkering, Lyngby Torv, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0dd3d9d9-1a17-40ae-a790-3bdf5503c7df

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Kongens Lyngby

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.