Bliv afdelingsleder for digital udvikling og informationssikkerhed i Lyngby-Taarbæk kommune

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til – sammen med et hold skarpe medarbejdere - at få en central rolle i at drive kommunens digitale transformation, sikre en robust informationssikkerhed på tværs af Lyngby-Taarbæk og tage med på en rejse for at udbrede denne udvikling på tværs af en politisk drevet organisation? Så er det måske dig, vi søger som afdelingsleder i denne nyoprettede stilling!

Om stillingen:
Vi laver pr. 1. maj 2025 om i vores interne organisering i Center for Politik og Organisation – og det betyder, at vi kommer til at lave 2 nye afdelinger under Teknologi og Sikkerhed. Den ene af disse afdelinger bliver Digital udvikling og Informationssikkerhed, og det er her, du kommer ind i billedet! Du har nemlig mulighed for at blive vores nye afdelingsleder, som skal være med til at opbygge denne afdeling, der er samlet af to fagligt stærke teams som består af en gruppe selvstændige medarbejdere med forskellige erfaringer og fagligheder der, indtil nu, har siddet i hver deres afdeling.

Den anden nye afdeling hedder IT Drift og Support, og består af ca. 20 medarbejdere som vil være tætte samarbejdspartnere for Digital udvikling og Informationssikkerhed. Begge afdelingsledere refererer til afdelingschefen for Teknologi og Sikkerhed i Center for Politik og Organisation.

Om dig og dine kommende opgaver:
Vi forestiller os, at du som person er inddragende og organisatorisk minded, og kan engagere dig i flere forskellige opgaver. Du behøver ikke besidde en dyb teknisk eller juridisk viden indenfor områderne – men vi regner med, at du på den ene eller den anden måde har haft berøringsflade med informationssikkerhed, GDPR og digitalisering. Gerne fra en kommune eller anden offentlig organisation, hvor du har kendskab til at arbejde i et politisk ledet miljø. Vi ser gerne at du har erfaring med ledelse og lyst til at udvikle dine ledelsesmæssige færdigheder, i samarbejde med engagerede medarbejdere og dygtige ledelseskollegaer. Vi kommer selvfølgelig til at understøtte denne udvikling – for det betyder meget for lederne i Center for Politik og Organisation, at vi kan sikre, at alle medarbejdere i centeret oplever god og nærværende ledelse. Vi tror på, at det er med til at sikre et godt arbejdsmiljø for os alle.

Du er god til at administrere din egen tid, også ift. større opgaver/processer, for på den måde at understøtte afdelingens planlægning af de mange forskellige organisatoriske processer og projekter, de arbejder med.

Dine primære opgaver vil være:

  • At være en tilgængelig og relationel afdelingsleder, der prioriterer både 1:1 sparring og ledelse af medarbejderne, med fokus på gensidig tillid, samt også ser det som en vigtig del af ledelsesopgaven, at kunne samle den nye afdeling. Derudover skal du have et strategisk fokus på at kunne lede opad og udad i organisationen, ift. at løfte og implementere de digitale og sikkerhedsmæssige indsatser som håndteres af afdelingen.
  • At sikre den fortsatte udvikling indenfor både informationssikkerhed og databeskyttelse samt den digitale transformation, vi er i gang med. Begge dele kræver en evne (og lyst) til at sætte sig ind i fagområderne og bistå medarbejderne med at vurdere, hvad næste skridt skal være, med øje for det organisatoriske ophæng og henblik på at styrke organisationens modenhedsniveau.
  • At indgå i forskellige fora på området som f.eks. vores Sikkerhedsforum, hvor vi drøfter og beslutter retningen ift. arbejdet med informationssikkerhed og GDPR, og vores forum for Digital Operationel Ledelse, hvor de overordnede linjer og prioriteringer for kommunens digitale indsatser bliver drøftet og besluttet.
  • At følge med i udviklingen på området, f.eks. ved at være nysgerrig på teknologiske trends og vurdere deres potentiale for organisationen, men også gennem de samarbejdsfora, brugerklubber og netværk som kommunen er en del af.
  • At samarbejde med interne og eksterne interessenter for at fremme digital innovation, med henblik på at understøtte digitale projekter og sikre udviklingen af området i kommunen samt en generel god digital forvaltningspraksis for hele organisationen.

Hos os får du:
I Center for Politik og Organisation har vi et godt arbejdsklima med højt til loftet; en god og humoristisk stemning og plads til gode idéer og forslag til nye måder at løse opgaverne på. Vi tør godt udfordre os selv og hinanden i vores arbejde med at levere det bedst mulige for vores borgere, samarbejdspartnere og kolleger. Vi arbejder alle som tværgående, understøttende funktioner, så vi har meget viden, der kan gavne hinanden på tværs, og vi har mange fælles metoder og tilgange. Den fysiske placering vil som udgangspunkt være på vores smukke nyrenoverede rådhus på Lyngby Torv, men du kommer også til at være bl.a. i Lyngby Idrætsby hvor samarbejdspartnerne i IT Drift og Support har base. Vi arbejder fleksibelt, og det betyder også, at mange af os sidder i forskellige kontorer (og på forskellige lokationer), ligesom vi har mulighed for at benytte hjemmearbejde, når det giver mening ift. vores opgaver.

Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 6. april 2025. Vi holder første samtale fredag den 11. april 2025 og anden samtale torsdag den 24. april 2025. Der udarbejdes en personlighedsprofil af en ekstern samarbejdspartner, for ansøgere der går videre til anden samtale.

Kontakt: For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Centerchef Nina Kragesteen på ninkr@ltk.dk eller på tlf. 21776331 (send gerne en SMS, så vi kan aftale tidspunkt for opkald), eller Afdelingschef Mikkel Arp på mik@ltk.dk.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

IT og Informationssikkerhed, Lyngby Torv, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-04-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ba694f94-a5b6-4906-8265-dde259e5e9e9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Kongens Lyngby

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.