Bliv ansvarlig elektriker hos DTU Campus Service i et udviklende campusmiljø

dato

Er du en erfaren elektriker der trives med ansvar for drift og vedligehold? Motiveres du af faglighed, ordnede forhold og et levende campusmiljø – og værdsætter du samtidig en sund balance mellem arbejde og fritid? 

Hos DTU Campus Service tilbyder vi et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor du som elektriker i El sektionen får ansvar for belysningen på DTU Lyngby.

Campus Service (CAS) El-sektionen
El‑sektionen i CAS spiller en central rolle i den daglige drift på DTU som har 13.500 studerende og 6.000 ansatte, udfoldet i faciliteter på tværs af en lang række lokationer i Danmark. Vores ca. 600.000 m² dækker over en meget varieret bygningsmasse, der rummer alt fra kontorer og auditorier til state-of-the-art laboratorier. Som internationalt anerkendt eliteuniversitet skal vi selvfølgelig sikre, at vores bygninger og faciliteter er tidssvarende og her har CAS El ansvaret for at udvikle, vedligeholde og drifte alle elektriske installationer på DTU Campus Lyngby. DTU har strategisk valgt at eje sine el-forsyningsinstallationer og benytte egne medarbejdere til at sikre en stabil og effektiv drift for campus’ brugere. Alle bygninger er tilkoblet DTU’s el-distributionsnet, som forsyner alt fra kontorer og laboratorier til vejbelysning, auditorier og tekniske anlæg.

I de kommende år vil DTU Lyngby gennemgå en omfattende udvikling med stigende krav til drift, vedligehold og modernisering af tekniske installationer. CAS El får derfor en voksende opgaveportefølje, hvor både den daglig drift og deltagelse i projekter er centrale elementer.

El-sektionen består af ni medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, herunder elektrikere, el-installatør, og maskinmestre. Vi arbejder tæt sammen med kolleger og brugere på hele campus og bidrager aktivt til udviklingen af fremtidens bæredygtige løsninger.

Om stillingen
Vi søger en uddannet elektriker med solid erfaring inden for drift og vedligeholdelse af el-tekniske installationer. Du vil få en central rolle med ansvar for belysningen på DTU Lyngby – både indendørs og udendørs – samt bidrage til planlægning og koordinering af opgaver på tværs af organisationen.

Du bliver en del af en driftsorganisation i udvikling, hvor kvalitet, samarbejde og service er i fokus.

Dine primære opgaver

  • Ansvar for drift og vedligeholdelse af indendørs og udendørs belysning på campus 
  • Planlægning og koordinering af årlige HPFI-test 
  • Håndtering af fejlmeldinger, bestilling af materialer samt opfølgning på opgaver 
  • Bidrage til planlægning og gennemførelse af arrangementer på campus 
  • Samarbejde og faglig sparring med kolleger på tværs af fagområder, samt eksterne samarbejdspartnere 
  • Deltagelse i byggeprojekter med fokus på drift og vedligehold (driftsinput) 
  • Sikre dokumentation og kvalitet i udførte opgaver 

Din profil
Vi leder efter dig, som er udadvendt og trives med dialog og samarbejde – både med kolleger og brugere. Du arbejder struktureret, formår at bevare overblikket i en travl hverdag og tager ansvar for dine opgaver, som du følger til dørs. Samtidig bidrager du aktivt til et godt arbejdsmiljø, er fleksibel i din tilgang og hjælper gerne til dér, hvor behovet opstår. Derudover kan du sige ja til:

  • Uddannet elektriker gerne med flere års erfaring med drift og vedligehold af elinstallationer 
  • Erfaring med belysningsanlæg (en fordel) 
  • God til at planlægge og strukturere dine opgaver 
  • Har kendskab til gængse IT-værktøjer 

Hvad tilbyder vi dig
En arbejdsplads i udvikling med gode kolleger og et selvstændigt ansvarsområde. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med fokus på kvalitet og samarbejde samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling – og vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med bl.a. god pensionsordning.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Håndværkere og teknikere. 

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. august 2026 eller snarest derefter.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 7. maj 2026 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Allan Egetoft, tlf.:40187193 eller allane@dtu.dk .

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling.  Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Lyngby-Taarbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/410741c9-161c-418d-9306-84eb0be42a8d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet