Bliv contract manager i en dynamisk og udviklende indkøbsafdeling i Lyngby-Taarbæk Kommune

dato

Vil du være med til at professionalisere kontraktstyring som disciplin? Kan du lide at arbejde med data og analyser? Trives du med at være nøgleperson i samarbejdet med kommunens leverandører?

Contract manager til indkøbsafdeling i stor udvikling
Vil du være med til at skabe grundlaget for, at Lyngby-Taarbæk Kommune kan købe effektivt og fornuftigt ind? Vil du udvikle dine relationelle og analytiske kompetencer?

Så har vi et job til dig, hvor du:

  • er omgivet af kolleger, der er gode til at sparre med hinanden og åbne over for at udvikle vores måde at gøre tingene på
  • indgår i et struktureret udviklingsforløb omkring hele indkøbsprocessen med erfarne specialister sammen med resten af afdelingen
  • får mulighed for at opnå nye faglige højder inden for contract management
  • får fleksible arbejdsforhold med mulighed for f.eks. hjemmearbejde

Velkommen til Udbud og Indkøb i Lyngby-Taarbæk Kommune
I Lyngby-Taarbæk Kommune prioriterer vi indkøbsområdet højt, og der bliver løbende igangsæt nye og spændende initiativer. Vi er 9 specialiserede medarbejdere i Afdelingen for Udbud og Indkøb, der varetager opgaver indenfor udbud, kontraktstyring, e-handel og rådgivning.

Vi lægger stor vægt på, at der er en rød tråd i vores indkøbsproces – lige fra vores behovsafdækning, vores udbudsbetingelser og udvælgelseskriterier, evalueringen af tilbud, kontrakten og kontraktopfølgningen – alt sammen med henblik på, at vi indgår kontrakter med de rigtige samarbejdspartnere, og kommunen får de ønskede varer/ydelser i rette kvalitet.

Vores arbejde er databaseret og vi foretager analyser så vi kontinuerligt kan holde fokus på, at kommunens indkøbsaftaler anvendes hensigtsmæssigt, at kommunen køber de aftalte varer og tjenesteydelser, opnår de aftalte vilkår og priser, samt at vi vælger bæredygtige løsninger.

Vi samarbejder med mange forskellige fagpersoner i organisationen f.eks. sygeplejersker, pædagoger, administrative medarbejdere, ledere og direktører. Vi samarbejder med SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice) og med vores indkøbsfællesskab ICØ (Indkøbscirkel Øst). Her indgår vi i ekspert- og vidensdelingsgrupper på tværs af kommuner, hvilket giver mulighed for sparring med andre specialister.

Vi vil gerne blive dygtigere sammen, og vi prioriterer kompetenceudvikling højt, uanset hvilket område man arbejder indenfor. Vi har fokus på, at vi i fællesskab bliver dygtigere til at skabe de bedst mulige kontrakter til kommunen. Vi er derfor i gang med at opbygge contract management/kontraktstyring som en mere systematisk og strategisk disciplin – og du får en central rolle i at præge hvordan vi gør det i praksis

Kontrakter skal nemlig ikke bare bo i skuffen. De skal bruges – bl.a. til at understøtte det gode samarbejde.
Du vil blive en del af et fagligt ambitiøst miljø, hvor vi vægter kvalitet, samarbejde, sparring og humor højt. Vi synes, det skal være spændende og sjovt at gå på arbejde.

Dine opgaver
Som contract manager i Lyngby-Taarbæk Kommune vil du få ansvaret for din egen portefølje af kontrakter, både indenfor varer og tjenesteydelser.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af at:
  • Udvikle og implementere en systematisk tilgang til kontraktopfølgning og leverandørstyring
  • Udarbejde beslutningsoplæg om den videre udvikling af kontraktstyring og udbuds- og indkøbsområdet
  • Være sparringspartner i udbudsprocesser, med henblik på, at vi får udarbejdet kontrakter som understøtter, at kommunen får leveret de aftalte ydelser i kontraktperioden
  • Implementere kontrakter og leverandørsamarbejder i fællesskab med udbudskonsulenten, vores kollegaer i de enkelte fagområder og leverandørerne
  • Struktureret og kontinuerligt opfølgning på kontrakter og samarbejdet med leverandører
  • Udvikle og gennemføre analyser af kommunens forbrug med fokus på om vi anvender kommunens midler bedst muligt
  • Formidling af analyseresultater i præsentationer og notater, så der kan træffes beslutninger på faktabaserede grundlag

Din profil
Du kan have erfaring med indkøb fra andre organisationer, eller du kan være nyuddannet med en relevant videregående uddannelse, f.eks. cand.merc, cand.merc.jur eller lignende. Det vigtigste er din interesse for at arbejde med indkøb i en offentlig organisation og lysten til at udvikle området. Så længe du er nysgerrig, har lyst til at lære en masse og har det rette mindset, så har vi erfarende specialister, som kan gøre dig til ekspert indenfor contract management.

Det vil være en fordel, hvis du:
  • Er imødekommende og kan kommunikere med mange forskellige faggrupper
  • Er klar og præcis i din kommunikation – både skriftligt og mundtligt
  • Er samarbejdsorienteret og kan skabe relationer på tværs af organisationen
  • Har god procesforståelse
  • Har flair for projektledelse og mødeledelse
  • Har forståelse for dataarbejde og er vant til at arbejde struktureret i Excel
  • Har analytisk forståelse og kan formidle analyseresultater nemt og enkelt
  • Trives i krydsfeltet mellem analyse og praksis – og motiveres af at omsætte data og viden til konkrete forbedringer.
  • Er strategisk tænkende
  • Har gennemslagskraft og besidder en god mængde købmandskab
  • Har evnen til hurtigt at tilegne ny viden og fremstå som faglig ekspert

Ansættelse
Du vil blive ansat i Center for Økonomi og Indkøb, som er en central stabsenhed med tre afdelinger: Udbud og Indkøb, Økonomistyring og Dataanalyse samt Finans og Regnskab. Vi arbejder tæt sammen med direktionen og den øvrige organisation – og vi har et stærkt fagligt fællesskab på tværs af de tre afdelinger.

Vi holder til på Lyngby Rådhus – centralt placeret ved Hovedgaden med kort afstand til Lyngby Station og den kommende letbane.

Løn fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Vi er en fleksibel arbejdsplads med mulighed for nedsat tid.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indkøbschef Mette Vinther på tlf. 21279350, indkøbskonsulent Kasper Schuldt-Lind tlf. 21744664 eller udbudskonsulent Mikael Bach Andersen.

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 16. februar 2026, kl. 10.00

Vi forventer at holde første samtale med relevante kandidater d. 19. februar 2025 og anden samtale d. 25. februar 2025.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Udbud og Indkøb, Lyngby Torv, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cba9c6a9-d4f0-461b-b882-f0ea0e353745

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet