Bliv datateknikerelev på DTU Sustain med fokus på programmering

dato

Vi søger en frisk og serviceorienteret datateknikerelev med programmering som speciale med start den 1. december 2026.

Jobbet
Som elev på DTU Sustain bliver du en del af et moderne og internationalt universitetsmiljø, hvor du får mulighed for at lære IT-faget i praksis. Du kommer til at hjælpe forskere, studerende og teknikere fra mange forskellige lande og bliver en del af en hverdag, hvor IT bruges til at løse rigtige problemer.

Du får mulighed for at arbejde med programmering, scripting og kodning, alt efter dine interesser og de behov, vores brugere har. Undervejs i din elevtid kommer du også til at arbejde med support af både brugere og vores egne IT-systemer. Det kan for eksempel være opsætning, konfiguration, fejlfinding, rådgivning, vedligeholdelse og arbejdet med nye systemer.

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har lyst til at lære og gerne vil udvikle dig fagligt. Du får indflydelse på din arbejdsdag og bliver omgivet af dygtige og engagerede kolleger, der hjælper dig med at blive bedre og nå et højt fagligt niveau.

Vores forventninger til dig
Vi leder efter dig, der

  • er i starten af din datateknikeruddannelse med programmering som speciale, dvs. har bestået et relevant grundforløb
  • har lyst til at lære programmering, scripting og automatisering i praksis
  • synes, det er spændende at løse problemer med IT
  • er nysgerrig på Linux, AI-værktøjer og nye teknologier
  • gerne vil blive bedre til både kode, systemer og support
  • kan kommunikere på dansk og engelsk — både mundtligt og skriftligt

Du behøver ikke kunne det hele endnu. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tør stille spørgsmål og gerne vil være en del af et stærkt IT-fagligt miljø.

Som person er du
  • nysgerrig og klar på at lære nyt
  • god til at tage imod vejledning og feedback
  • venlig og serviceminded, når du hjælper brugere
  • god til at samarbejde med andre
  • i stand til at arbejde med en opgave selv, men også spørge om hjælp, når du går i stå
  • omhyggelig og interesseret i at forstå, hvordan tingene hænger sammen

Hvad tilbyder vi dig
Hos os får du
  • en læreplads, hvor du får lov til at arbejde med rigtig IT fra starten
  • opgaver inden for programmering, support, Linux, automatisering og AI-værktøjer
  • kolleger, der hjælper dig med at blive dygtigere
  • adgang til relevante værktøjer som GitHub Copilot, Claude og andre AI-værktøjer
  • et stort netværk af IT-folk på DTU
  • en uformel arbejdsplads med god tone, respekt og plads til spørgsmål
  • mulighed for at udvikle dig fagligt gennem hele din elevtid

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten samt Organisationsaftale for Håndværkere i staten.

Arbejdssted: DTU Sustain, DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 13. september 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte IT-chef Dag Stinus, DTU Sustain, tlf. 2086 9080.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Sustain - Institut for Miljø- og Ressourceteknologi - er et af de største universitetsinstitutter i Europa med speciale i miljø- og ressourceteknologi. Instituttet udfører forskning, udvikling og forskningsbaseret rådgivning og leverer uddannelsesprogrammer og service til samfundet. Vi arbejder på at udvikle nye miljøvenlige og bæredygtige teknologier, metoder og løsninger samt at formidle denne viden til samfundet og nye generationer af ingeniører. Instituttet har cirka 300 medarbejdere med mere end 30 nationaliteter.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DTU Sustain - Bygn. 118, Anker Engelunds Vej, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fd831d95-a3c2-4d71-b992-d840584d6d38

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler