Bliv en del af DTU's bæredygtighedsindsats - Ledende rolle inden for Campus Services

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

DTU forsker og uddanner til en mere bæredygtig fremtid, og udvikler løsninger til gavn for samfundet. Bæredygtighed er et af pejlemærkerne i DTU’s strategi og har længe været et fokusområde på DTU. I takt med samfundsudviklingen er bæredygtighedsarbejdet blevet mere systematisk og strategisk de senere år. På DTU ses det ved, at der aktuelt er startet en dekan for bæredygtighed, der skal tegne retningen for DTU’s arbejde med bæredygtighed og understøtte øget samarbejde på tværs af organisationen.

Campus Services rolle i DTU’s bæredygtighedsindsats er at sikre, at DTU har orden i eget hus i arbejdet med udvikling, drift og administration af DTU’s bygninger og campusområder. Det sker i samarbejde med DTU’s øvrige stabe, og til dels med input fra forskere og studerende, der er med til at kvalificere arbejdet. Campus Service er en Facilities Management organisation, der arbejder med byggeri, drift og administration, og består af bl.a. ingeniører, projektledere, arkitekter, håndværkere, økonomer, jurister, udviklingskonsulenter mm. Det er den fagkultur, du skal kunne se dig selv tage del i. Der er generelt en handlingsorienteret tilgang i Campus Service, og din opgave er at få bæredygtighed med i alle handlingerne. 

Sektionen CAS Bæredygtighed er en udviklings- og driftsafdeling, der består af seks medarbejdere, der er drevet af at gøre en forskel og arbejder med at skabe forandring og fastholde fokus indenfor deres respektive fagområder. Det sker i samarbejde både med kollegaer i Campus Service og på DTU samt i eksterne netværk. Sektionens opgaver tæller bl.a. bæredygtighed i byggeri, affald, genbrug, miljøsagsbehandling, klimaregnskab, energiledelse, forandringsledelse og ESG-rapportering. Kulturen er præget af selvledelse og faglig dybde, men også af humor, uhøjtidelighed og socialt samvær over frokosten med kolleger i hele Campus Service.

Dine ansvarsområde og vores forventninger til dig 
Nedenstående er, hvad du skal bidrage til at udvikle:

  • Du understøtter og fremmer samarbejdet om bæredygtighed på tværs af DTU
  • Din har fokus på at lede, motivere og udvikle selvstændige fagspecialister i sektionen
  • Du understøtter social og faglig sammenhængskraft samt trivsel i sektionen 
  • Du sætter retningen og sikrer fremdrift i bæredygtighedsarbejdet
  • Du baner vejen for dine medarbejdere ud i organisationen, så de kan lykkedes med deres arbejde
  • Du skal være med til at udvikle øget brug af bæredygtighedsdata som beslutningsgrundlag, kommunikationsværktøj og for at skabe transparens 

Hvem er du? 
Hvis du synes ovenstående lyder spændende, og samtidig kan genkende dig selv i flere af nedenstående udsagn, er du måske den rette kandidat til stillingen. 

  • Du er ambitiøs og brænder for kontinuerligt at kvalificere bæredygtighedsarbejdet 
  • Du har en solid ledelseserfaring (min. 5 år) – og forstår dig på at facilitere dialog, at motivere og sikre forankring af initiativer, så de lever og vækster i egen sektion og resten af organisationen
  • Du har arbejdet med bæredygtighed og/eller forandringsledelse i større organisationer – og det er en fordel, hvis du har kendskab til Facilities Management området – drift og byggeri. 
  • Du har indblik i de lovmæssige rammer for bæredygtighedsarbejdet, fx EU’s Green Deal og afledte direktiver Vi forventer ikke, at du er ekspert indenfor sektionens fagområder, men at du er i stand til at sætte og udvikle det rette team
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau, så du kan begå dig på et internationalt universitet 
  • Du har en akademisk uddannelse eller tilsvarende baggrund – det vigtigste er dine evner som forandringsleder for bæredygtig udvikling af en større organisation 

Hvad tilbyder vi dig. 
På DTU bliver du del af et eliteuniversitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnesten på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og understøtter at du løbende udvikler dig i takt med opgaver og ansvar. 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten eller anden relevant overenskomst. Stillingen er på 37 timer. Ønsket tiltrædelse 1. oktober 2024 eller snarest muligt herefter.

Du bliver ansat i sektionen CAS Bæredygtighed med reference til driftschef Allan Aagaard Murphy.

Dit arbejdssted bliver primært på DTU’s campus i Lyngby, men der kan også være arbejdsdage på DTU’s øvrige lokaliteter; Risø Campus og Ballerup Campus. 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 17. juni 2024 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 31 og 32. og 2. samtale den 20. og 22. august.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Allan Aagaard Murphy på 2024 1383 eller aaam@dtu.dk

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Campus Service
Med ca. 200 ansatte er Campus Service en af de største af DTU’s 8 teknisk administrative koncernstabe. Campus Service har til formål at udvikle, drive og vedligeholde DTU’s bygningsmasse, arealer og faciliteter, samt varetage indvendigt vedligehold og tilsyn med de derudover lejede DTUarealer og faciliteter. Målet for Campus Services virksomhed er, at DTU’s bygninger, omgivelser og faciliteter er attraktive for de ansatte og studerende, men også at andre borgere, virksomheder og lokalsamfund anser DTU og DTU’s faciliteter som et aktiv, man meget gerne benytter og samarbejder med.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055898

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet