BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at køre i højeste gear, hvor kommunalt arbejde er alt andet end kedeligt? Så læs videre her
Vi leder efter en studentermedhjælper, der kan hjælpe os med at planlægge et stort ledelsesudviklingsforløb og samtidig sætte fart på vores øvrige opgaver inden for organisationsudvikling.
Hvem er vi?
Vi er 12 kolleger i afdelingen Strategi, HR udvikling og Kommunikation i Center for Politik og Organisation, der elsker at kombinere det faglige med det sociale. Vi tror på, at en god arbejdsdag både skal være produktiv og sjov. Her får du mulighed for at arbejde med alt fra strategisk HR-udvikling til praktisk planlægning – og vi kan garantere, at du aldrig vil kede dig!
En kommune er nemlig meget mere end bare papirarbejde og møder. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer for borgerne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det betyder, at vi er involveret i alt fra børnehaver og skoler til ældrepleje og byudvikling. Og nu har vi brug for din hjælp til at få styret vores store lederudviklingsprogram godt i mål over det næste halvandet års tid.
Hvem er du?
Du er i gang med at tune din motor med en relevant uddannelse inden for HR, organisationsteori eller arbejdsmarkedsforhold. Du har en vel-olieret struktur og er god til at holde alle tandhjulene i gang. Du elsker at skabe nye forbindelser, har en positiv tilgang og trives med at arbejde som en del af et team.
Et udsnit af de opgaver, du skal skrue på:
Praktisk planlægning – bestille forplejning, lave uddannelsesmateriale, lave udkast til kommunikation til lederudviklingsdeltagere, bistå på udvalgte kursusdage m.m.
Strategiske fokusområder - vi har fem arbejdsgrupper inden for vores fokusområder i vores koncerngrundlag: De rette kompetencer og kvalifikationer - En fleksibel og attraktiv arbejdsplads - Samarbejde og helhed på tværs - God, relevant digitalisering - Tæt samspil med omverdenen. Og du vil hjælpe tovholderne med stort og småt som udarbejdelse af præsentationsmateriale, booking af mødelokaler, afsøge inspiration til indsatser osv.
Være klar til at gribe opgaver – og gøre det med et smil :-)
Hvad tilbyder vi til din værktøjskasse?
En spændende og alsidig stilling, hvor du får masser af ansvar og bliver en vigtig del af motoren i vores daglige drift. Du vil arbejde sammen med et fantastisk team af kolleger, der både prioriterer det faglige og det sociale, og som alle bidrager til at holde maskineriet kørende. Du vil få god erfaring med, hvad en arbejdsdag indeholder af store og små opgaver i en organisation som vores, og dermed finjustere dine kompetencer inden for HR og organisationsudvikling.
Send os verdens bedste ansøgning
Kan du se dig selv hos os? Så send os dit CV og ansøgning, som vi ikke kan modstå senest mandag den 26. august 2024. Vi inviterer til samtaler – eventuelt anden samtaler - løbende for at se, om vi har god kemi.
Det praktiske:
Du starter i det gode selskab hurtigst muligt på vores nyrenoverede rådhus i hjertet af Lyngby på Lyngby Torv 17. Arbejdstiden er på 10-15 timer ugentligt og kan koordineres med dit studie. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til HR Konsulent Louise Hougaard Lauesen på lolau@ltk.dk / 23 29 22 13.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Politik og Organisation, Lyngby Torv, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093125