Vi søger fleksible afløsere til vores rengøringsteam – vær med til at sikre høj kvalitet og rene omgivelser for borgere
Vil du være en del af et velfungerende team og bidrage til et rent og trygt miljø for borgere og medarbejdere?
Vi søger 2-3 afløsere til vores rengøringsteam, som kan træde til ved sygdom og andet fravær.
Du bliver en del af et engageret team på 6 dygtige og erfarne kollegaer, som lægger vægt på samarbejde, kvalitet og et godt arbejdsmiljø.
Dine opgaver
Som rengøringsassistent varetager man eget område, men arbejder samtidig tæt sammen med dine kollegaer og rengøringskoordinatoren.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Daglig rengøring af borgernes stuer i de tværfaglige teams
- Rengøring af træningsområder
- Rengøring af kontorer og fællesarealer
- Sikring af høj hygiejnestandard i alle opgaver
Vi søger dig, som:
- Har faglig stolthed og sætter en ære i at levere høj kvalitet
- Kan følge retningslinjer for rengøring, hygiejne og brug af rengøringsmidler (med oplæring)
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
- Er serviceminded og imødekommende
- Er fleksibel og bidrager positivt til samarbejdet
- Er stabil og møder til tiden
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Kan kommunikere på dansk i skrift og tale
Vi tilbyder:
- En grundig introduktion og oplæring
- Et stærkt og hjælpsomt team
- En arbejdsplads med mange forskellige faggrupper
- En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for borgerne
Hvem er vi?
Trænings- og Rehabiliteringscenteret har ca. 180 ansatte og varetager kommunens døgn- og ambulante rehabilitering.
Vi har:
- 40 midlertidige døgnrehabiliteringspladser fordelt på 5 tværfaglige teams
- Et aktivt træningsområde, hvor borgere kommer til genoptræning i dagtimerne
Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes som timelønnet afløser med mulighed for vagter i dagstid kl. 07.00–15.00 på hverdage samt i weekender.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
afdelingsleder Mia Verner Jakobsen
Telefon: 23 34 86 91
Mail: miavj@ltk.dk
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 30. april 2026
Samtaler forventes afholdt løbende.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Trænings- og rehabiliteringscentret, Lyngby Hovedgade, 2800 Kgs. Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/09274787-e5b9-4129-9e6f-75d9a9eff5b0