DTU, Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi søger en industriteknikerlærling til et af instituttets værksteder.
Værkstedet har alt i de nyeste CNC styrede maskiner og et udvalg af manuelle maskiner. Vi har et stærkt fagligt team på 15 medarbejdere, der kan bakke op om din uddannelse. Vi har derfor de bedste muligheder for at tilbyde dig en god læreplads.
Vores forventninger til dig
- Gennemgået Teknisk Skoles grundforløb
- Mødestabil og ansvarsbevidst
- Vedholdende og initiativrig
- Kan arbejde i store grupper såvel som selvstændigt
- Engageret og udadvendt med godt humør
Hvad tilbyder vi dig
- En god og alsidig uddannelse
- Varierende arbejdsopgaver
- Et godt arbejdsmiljø og gode kolleger
- Mulighed for skoleophold i Jylland
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Håndværkere og teknikere.
Arbejdstiden er 37 timer per uge (inkl. frokostpause). Tiltrædelse: 1. februar 2025.
Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 15. december 2024
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Jan Frank Pedersen på 4525 4863, e-mail: jfpe@dtu.dk
.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU, Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi
forsker i og udvikler teknisk videnskab til gavn for samfundet og den bæredygtige udvikling. Vi praktiserer forskning, undervisning, innovation og videnskabelig rådgivning af højeste kvalitet inden for bygnings design og processer, bygningskonstruktion og sikkerhed, bygnings energi og installationer, faststofmekanik, fluid mekanik, materiale- og overfladeteknologi, proces- og produktionsteknologi, konstruktion og produktudvikling og termiske energi systemer.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155597