Bliv innovationskonsulent og styrk samarbejdet mellem DTU og erhvervslivet

dato

Danmarks Tekniske Universitet søger en handlekraftig innovationskonsulent, der kan udvikle universitetets samarbejde med erhvervslivet. Vi leder efter en kandidat, der kan facilitere partnerskaber med store virksomheder og sætte samarbejdet effektivt i spil på DTU. 

I 2021 lancerede DTU programmet “DTU Industrial Partnerships” - et ambitiøst initiativ, der har bragt store virksomheder som Novo Nordisk, Mærsk, Andel og AGC Biologics sammen i tætte strategiske samarbejder med DTU. Partnerskaberne samler forskere på tværs af DTU og industrien for at løse komplekse udfordringer til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark – og udvikle nye løsninger med global rækkevidde. Samtidig har DTU en klar ambition om at udbygge programmet med endnu flere strategiske partnerskaber i de kommende år. Med forskning og innovation som udgangspunkt skal partnerskaberne også åbne op for studenterprojekter, efteruddannelse, samarbejder med startups og adgang til avancerede testfaciliteter. Målet er at skabe et dynamisk økosystem, hvor forskning, industri og talent udvikler fremtidens løsninger i fællesskab.

Som innovationskonsulent vil du arbejde i én af universitetets koncernstabe: Afdelingen for Forskning, Rådgivning og Innovation - i Kontoret for Partnerskaber med godt 25 medarbejdere. Du vil indgå i et stærkt team for erhvervssamarbejde med erfarne projektledere, hvor du vil få god sparring – og du vil få en bred kontaktflade til forskere, studerende og virksomheder. Du får en makker i partnerskabsprogrammet, ligesom vi har en administrativ medarbejder tilknyttet det. 

Arbejdsområde og rolle
Din rolle bliver at fungere som key account manager for store danske industrivirksomheder, hvor du bl.a. vil varetage vores eksisterende partnerskab med Novo Nordisk. Din rolle er at være tovholder og facilitere dialog mellem virksomheden og relevante institutter og forskere på DTU. Du skal samtidig forberede workshops (idé-generering til nye projekter) og styre udviklingen af en portefølje af tværfaglige projekter sammen med virksomheder og forskere, herunder sikre projektrapportering til den øverste ledelse på DTU og i virksomhederne. Vi er aktuelt i en fase, hvor vi udvikler partnerskabsprogrammet med forventeligt nye formater, og vi vil i foråret 2026 rekruttere flere virksomheder til programmet. Denne proces vil du også blive en del af.

Profilen for den succesfulde kandidat er:

  • Du er handlekraftig og kan sikre, at ideer bliver omsat til praksis og fremdrift 
  • Du kan sætte dig ind i en virksomheds teknologiske behov og bringe dem i spil på universitetet 
  • Du har med succes faciliteret værdiskabende partnerskaber og gerne samarbejder mellem universitet og virksomheder
  • Du har erfaring med udvikling og planlægning af workshops og andre events 
  • Du har interesse for nye løsninger og teknologi
  • Du har gode sproglige kompetencer – både dansk og engelsk
  • Minimum 5 års erhvervserfaring
  • Du har en akademisk uddannelse

Det kan du forvente af os:

  • Mulighed for at sætte dit præg på udvikling af et nyt initiativ på DTU
  • Et team med kolleger, der brænder for at bringe virksomheder og DTU tættere sammen 
  • Et interessant og udfordrende job, hvor du vil få en bred kontaktflade til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
  • Et spændende og internationalt universitetsmiljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling. 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du ansættes som specialkonsulent eller chefkonsulent. 

Stillingen er på 37 timer/uge og ønskes besat pr. 1. april 2026 eller snarest muligt derefter.

Du refererer til teamleder i Kontoret for Partnerskaber, Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation. 

Dit arbejdssted er DTU Lyngby Campus, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby. 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 2. februar 2026 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Jobsamtaler forventes afholdt i uge 8 og 9. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Maria Kanstrup-Clausen, makac@dtu.dk , telefon 9351 0498, eller teamleder Jonas Orebo Pyndt, jopyn@dtu.dk , telefon 2256 7579.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Lyngby-Taarbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/15d7bf4f-0900-4554-a1dc-d87cd35bee01

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet