Bliv kontaktperson hos UngeKontakten og støt sårbare unge i deres udvikling

dato

Er du passioneret omkring at støtte unge i deres udvikling og trivsel

Er du passioneret omkring at støtte unge i deres udvikling og trivsel – og kan du skabe trygge relationer, der gør en forskel?
Har du både erfaring med og lyst til at arbejde bredt med udsatte og sårbare unge i mange forskellige livssituationer? Så kan du være den kontaktperson, vi søger til UngeKontakten.
Vi søger en fast stilling som kontaktperson og et barselsvikariat.

UngeKontakten består af medarbejdere med flere fagligheder; Kontaktpersoner, Familiebehandlere, og Psykologer som varetager, indsatser for unge i alderen 15-29 år med behov for støtte i overgangen til voksenlivet i henhold til Barnets Lov & Lov om Social Service.
Vi er engageret i vores opgaver, og er bevidste om at vi er en del af en større sammenhæng. Vi er ansvarsfulde og hjælper gerne hinanden - og er der altid plads til gode grin.

Du vil komme til at arbejde med såvel forebyggende som mere omfattende indsatser i alderen 15-29år, i relation til børne- og voksenlovgivningen - såsom kontaktpersonsforanstaltningen og §85. Opgaverne vil indebære individuelle forløb og gruppeforløb samt fællesaktiviteter, hvis sigte alle er at understøtter den unges udvikling, ressourcer og netværk.
Du skal være indstillet på at arbejde mobilt og fleksibelt, da opgaveløsningen både foregår i den unges hjem, ude i lokalsamfundet og i UngeKontaktens skønne hus.
Vi søger dig, der:

  • Har en pædagogisk eller anden socialfaglig relevant uddannelse.
  • Har erfaring med kontaktpersonsarbejde med unge, herunder unge med autisme, ADHD og andre særlige behov.
  • Kan skabe struktur, retning og tryghed i unges hverdag.
  • Er ansvarsbevidst og initiativrig, og du kan både arbejde selvstændigt og indgå i samarbejde med dine kollegaer
  • Har et positivt menneskesyn og kan bidrage til et stærkt kollegialt fællesskab.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider i hverdagen.
  • Er stærk i skriftlig dokumentation.
Vi tilbyder:
  • Varierede og meningsfulde opgaver med plads til både faglig og personlig udvikling.
  • En arbejdsplads med åbenhed, medansvar og anerkendelse i fokus.
  • Dygtige og engagerede kolleger, der giver mulighed for daglig faglig sparring og fælles udvikling af vores ungefaglighed.
  • Fast supervision.
  • Et godt kollegaskab med plads til humor og omsorg.
Lyder det som noget for dig? Vi glæder os til at høre fra dig
Ønsker du at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte:
Søren Sperling (Medarbejder og TR) mobil: 20185822
Christine Krøyer (Leder) mobil: 24794498

Ansøgningsfrist
Onsdag den 13. januar 2026, og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Arbejdssted
Center for Social Indsats, UngeKontakten, Hjortholmsvej 7, 2800 Kgs Lyngby
11 minutters gang fra Lyngby S-togs Station

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Social Indsats - Administration, Lyngby Hovedgade, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f86461e8-b128-47b6-b220-00cddb7416c1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet