Vil du være den lærer, der giver unge de bedste forudsætninger for livet bagefter?
I gruppeordningen på Stengård Skole går der 7 skønne drenge fra 6.–9. klassetrin. De er forskellige, står forskellige steder i livet og lige nu er de i gang med deres sidste år i folkeskolen. Det forpligter.
Vi søger derfor dig som er lærer i matematik og idræt, som har lyst til at indgå i et tæt, professionelt og nærværende fællesskab omkring drengene. Du kan se dig selv i et miljø, hvor relationer, faglighed og menneskelig udvikling hænger uløseligt sammen.
Børnenes stemmer
Vi er 7 drenge. Vi er ikke ens, og det er faktisk ret vigtigt. Vi kan godt lide voksne, der er rolige og tydelige. Som ikke bliver sure, når noget er svært. Og som gider forklare det én gang til. Er det dig?
Vi er i gang med vores sidste skoleår. En af os er startet i juniormesterlære. En af os har lige været til valgfagsprøve i madkundskab på almen. Vi vil gerne blive klar til livet bagefter. På hver vores måde.
Om stillingen
Du bliver en del af en gruppeordning, hvor vi arbejder meget skræddersyet for at give drengene de allerbedste forudsætninger for agenthed i eget liv; fagligt, socialt og menneskeligt.
Vi ønsker at du:
- Kan føre til afgangsprøve i matematik
- Underviser i idræt som en naturlig og vigtig del af pakken
- Har specialpædagogiske kompetencer inden for ADHD og autisme eller lyst og mod på at opbygge dem
- Kan se værdien i tæt skolehjemsamarbejde
- Trives i et miljø med høj grad af refleksion, dialog og fælles ansvar
Teamet og det, du ikke står alene med
Du bliver en del af et meget kompetent, erfarent og dygtigt team.
Vi er fagligt stærke og værner om at passe på hinanden.
Hos os:
- Står du aldrig alene, da vi altid er flere omkring børnene
- Arbejder vi tæt sammen i hverdagen
- Får du løbende supervision og sparring
- Er der plads til både faglighed, tvivl, humor og udvikling
Om Stengård Skole
Stengård Skole er en fantastisk folkeskole med stolte traditioner, et super stærkt kollegialt fællesskab og en kultur, hvor det betyder noget, hvordan vi er sammen både med elever og kolleger.
Det er yderst sjældent, at vi slår en lærerstilling op. Det gør vi kun, når det virkelig betyder noget. Og det gør det nu.
Hvis du kan se dig selv i et job, hvor du både underviser, guider, støtter og går ved siden af unge mennesker på vej videre i livet, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler og håber du kan træde til fra 1. marts 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Flere oplysninger
Hvis du vil på et besøg eller blot høre mere om os, er du velkommen til at kontakte souschef og faglig leder Susanne Elise Pliniussen på telefon 27 28 92 93.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Stengård Skole, Triumfvej, 2800 Kgs. Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2742f6f7-37ee-4f78-aff9-5e41c035dea9