Vi har et stærkt pædagoghold – mange uddannede pædagoger og pædagogstuderende - med høj faglighed, og har nu fået plads til en ekstra pædagog – måske skal det være dig?
Blomsterhaven ligger på Krakasvej 3 i Kongens Lyngby (Gladsaxe kommune) - er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år.
Vi er 23 medarbejdere med både lang og kortere anciennitet, og vi er uddannelseshus for pædagogstuderende og pædagogiske assistentelever. Vi er en del af et nordisk samarbejde, hvor vi modtager studerende og pædagoger fra hele Norden i praktikker og studieophold. Derudover modtager vi også pædagogstuderende fra andre lande via andre programmer, og deltager også selv i netværk og inspirationsophold i Norden.
Som uddannelseshus er det vigtigt for os med høj faglighed og stærk feedback-kultur. Det betyder, at det ikke kun er de studerende som lærer noget af deres ophold hos os – men at også vi tager læring med os.
Vi arbejder med 5 aldersopdelte grupper, og stillingen er i første omgang til vores 3 års gruppe. På sigt kan der åbnes op for mulighed på andre aldersgrupper.
Vi er et 44 år gammelt dejligt hus med bl.a. vores egen gymnastiksal, et krea-værksted og nogle fantastiske legepladser.
Vi ligger tæt på Bagsværd sø og andre skønne naturområder, hvilket giver en oplagt mulighed for at bruge naturen i det pædagogiske arbejde.
Vi er bl.a. optagede af at bruge de fysiske læringsmiljøer til at skabe læring over hele dagen for børnene.
Udvikling er ikke kun for børnene
I Blomsterhaven arbejder vi for et fagligt miljø, hvor vi både lytter til og er nysgerrige på hinandens perspektiver, men hvor vi også udfordrer hinandens faglighed for sammen at blive endnu dygtigere.
Vores struktur kræver planlægning, og vi sikrer derfor plads til forberedelse og fastlagte faglige møder i et voksenpædagogisk udviklings- og læringsmiljø med engagerede og samarbejdsvillige kollegaer, og anerkendende faglig ledelse.
Vi har en høj faglighed og arbejder målrettet på at skabe en fleksibel arbejdsplads med en sund work-life balance - blandt andet med mulighed for 4-dages arbejdsuge.
Vi arbejder for en kultur, hvor alle medarbejdere møder børnene med det samme pædagogfaglige afsæt og, at der er en ”rød tråd” for børnene i de år, de er i Blomsterhaven.
Som pædagog i Blomsterhaven påtager du dig ansvaret for at skabe trygge og udviklingsunderstøttende rammer og aktiviteter for børnene i en hverdag, hvor DU med din anerkendende tilgang, faglighed, robusthed og positive mindset er den vigtigste ingrediens i trylledrikken.
Hos os handler det om at skabe stærke børnefællesskaber, hvor alle børn føler sig set, hørt og inkluderet, og hvor deltagelsesmulighederne er tilpasset, så alle kan være med. Relationsarbejde er en grundsten i vores pædagogik – vi tror på, at trygge og nærværende relationer er nøglen til at styrke børnenes trivsel, udvikling og læring.
Blomsterhaven er en del af Områdeinstitutionen Bagsværd Øst, som består af i alt 8 børnehuse, som ligger geografisk tæt på hinanden, med forskellige størrelser og fysiske rammer.
Vi bestræber os på at skabe gode rammer for kompetenceudvikling, og arbejder målrettet med at udvikle netværk for medarbejderne på tværs af området.
Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i Gladsaxe kommunes fælles barne- og læringssyn og den fælles faglige ramme DAP (didaktisk anvendt pædagogik).
Gladsaxe Kommune er certificeret af UNICEF Danmark som Børnevenlig By & Kommune.
Vi har et særligt fokus på sprog, læringsmiljøer over hele dagen, børns medbestemmelse/perspektiver, æstetiske læringsprocesser, tidlig indsats og evalueringskultur.
Du kan læse mere herom i vores års- og læreplan.
Hvis du er blevet inspireret, nysgerrig og motiveret til at være en del af team Blomsterhaven, så glæder vi os til at modtage din ansøgning, cv og uddannelsesbevis.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er pr. 1. marts 2025 og er på 37 timer.
Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Gladsaxe Kommune kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje ferieboliger.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
For flere uddybende oplysninger
om stillingen står børnehusleder Maria Voss til rådighed på telefon 28 26 03 86.
Ansøgningsfrist
Fredag den 7. februar 2025 kl. 12.00.
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Blomsterhaven, Krakasvej, 2800 Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/558fe763-defd-4109-8cdf-856c557448e6