Bliv pædagog i et udviklende børnehus tæt på Lyngby station

dato

Højt til loftet, tæt til transport og i udvikling...

Vil du være med til at skabe og definere den pædagogiske hverdag i et lille børnehus? Så grib muligheden og bliv en del af Børnehuset Kastaniely i Lyngby-Taarbæk Kommune

Vi søger 2 pædagoger. Stillingerne er i vores vuggestue- og børnehaveteams.

Om jobbet:
Kastaniely er et kommunalt dagtilbud med børn i alderen 0-6 år med to vuggestuegrupper normeret til 14 børn på hver stue og en børnehavegruppe normeret til 22 børn.

Vi er beliggende lige ved Lyngby station, hvor du finder adgang til flere busser og tog samt skønne, grønne områder.

Vi søger dig som:
Er uddannet pædagog.

Du brænder for at arbejde med børn i alderen 0-6 år, med særlig fokus på de 0-3-årige. Du har gode samarbejdsevner, og du forstår at bidrage med den gode energi i såvel nærværet med børnegruppen som i teamet. Du har stort engagement og lyst til at indgå i vores personalegruppe, og ser dig selv bidrage aktivt i definitionen af den pædagogiske praksis. Du tager ansvar og handling naturligt på dig, og du ønsker at skabe faglig dialog med dine kolleger og ledelsen. Du synes det er en spændende pædagogisk opgave, at skabe struktur og pædagogiske læringsmiljøer set fra børnenes perspektiv.

Om os:
Børnehuset Kastaniely åbnede i juni 2022, og vi betragter fortsat institutionen som under etablering og udvikling. Du får derfor en unik mulighed for i høj grad, at præge og videreudvikle den pædagogiske hverdag. Vi arbejder ud fra tankegangen om, at vi er ét hus, hvor samarbejdet går på tværs af de tre stuer.

Vi etablerer husets grundlæggende fundament ud fra faglige dialoger hvor alle byder ind og bliver hørt. Vi er nysgerrige på hinanden og vores indbyrdes forskelligheder. Hverdagen bygges op ved hjælp af prøvehandlinger som erfares og derefter evalueres til ugentlige stuemøder og på vores personalemøder.

Da vi har familier fra hele verden er den daglige dialog med forældrene på både dansk og engelsk.

På dagtilbudsområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune har vi et højt fagligt ambitionsniveau. En stærk refleksions- og evalueringskultur præger dagtilbuddene, og der arbejdes efter et sæt fælles overordnede pædagogiske metoder. Eksempelvis gennemgås alle børns trivsel og udvikling årligt, og der arbejdes med systemisk analyse af læringsmiljøer gennem metoden SAL. Vi arbejder med ”kvalitetsguiden”, et pædagogisk dialog- og refleksionsredskab der har til formål at sætte kvaliteten af læringsmiljøerne på dagsordenen.

Synes du det lyder spændende hører vi gerne fra dig!

Ansøgningsfrist:
22.12.2024. Samtaler foregår løbende.

Ansættelsesvilkår:
Stillingerne er til besættelse 6. januar 2025 eller før hvis muligt. Stillingen er på fuld tid.
Der indhentes straffe- og børneattester og referencer fra tidligere arbejdsgivere før en eventuel ansættelse.

Du opfordres til at kontakte hvis du har spørgsmål til stillingerne eller ønsker en rundvisning. Tine kontaktes på tineg@ltk.dk eller telefon 2172 8348

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Kastaniely, Parallelvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158127

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet