Nyoprettet stilling som rengøringstekniker med funktion som tilsynsassistent på Bredebo plejehjem
Bredebo er et plejehjem beliggende i grønne omgivelser tæt på lokalbanen. Vi søger en engageret og struktureret rengøringstekniker med funktion som tilsynsassistent til en nyoprettet stilling. Du vil i stillingen få mulighed for at sætte dit præg på udvikling, opgaver og arbejdsgange, dette for at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen og skabe et trygt og rent miljø for vores beboere og medarbejdere.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Koordinere ressourcer på daglig basis
- Deltagelse i almindelige rengøringsopgaver på plejehjemmet
- Sikre at rengøringsgruppen leverer den forventede kvalitet og standard
- Faglig udvikling og vejledning af rengøringspersonalet
- Bestilling og levering af depot- og linnedvarer til hele huset
- Varetagelse af bestilling og administration af uniformsdepot
- Forefaldne løbende opgaver
- Løbende samarbejde og dialog med ledelsen på Bredebo
Vi forventer, at du:
- Er uddannet rengøringstekniker
- Har erfaring med rengøring, gerne fra plejehjem eller lignende institution
- Har gode samarbejdsevner og kan motivere, vejlede og fagligt udvikle kollegaer
- Er struktureret og har overblik over opgaver og leverancer
- Evner at koordinere i rengøringsgruppen ved fravær, ferie og akut opstående opgaver
- Evner at gennemføre kvalitetskontrol i rengøringsgruppen, give feedback/feedforward
- Er servicemindet og har fokus på trivsel i medarbejdergruppen
- Har fokus på rent og hjemligt miljø for at højne beboernes trivsel
- Skal kunne tale og skriver dansk samt være fortrolig med brug af PC
Vi tilbyder:
- En spændende og alsidig nyoprettet stilling med ansvar og mulighed for faglig udvikling
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og tæt samarbejde med ledelsen
- Et hus med højt til loftet og med mange muligheder
- En chance for at medvirke til at skabe den bedste hverdag for alle beboere på Bredebo
Denne nyoprettede stilling ønskes besat pr. 1. april 2026 eller efter aftale.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men andet kan aftales.
Stillingen er som udgangspunkt med weekend fri. Der forekommer enkelte helligdage, hvor man i rengøringsteamet skal varetage særlige funktioner.
Ansøgningsfrist d.02.03.2026.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kirsten Andersen 24 84 41 55
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bredebo plejehjem, Bredebovej, 2800 Kgs. Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/187e3f1b-e166-43e3-aeb2-cdf3f72fe0aa