Er du autoriseret vvs-installatør og går med drømmen om at være din egen chef der kan gøre forskellen for kunderne, så er du måske den vi søger.
Er du klar til at gribe udfordringer?
VVS Sjælland ApS er en lille agil og nystartet virksomhed med base omkring København. Vi søger lige nu en autoriseret vvs-installatør som måske drømmer om egen virksomhed en dag, men som ikke er helt klar på at stå med hele ansvaret selv endnu.
Du vil være fagmanden i marken der skal sørge for kunderne, får løst deres opgaver og får en god oplevelse så de kommer igen. Opgaverne vil variere fra små til store både i størrelse og sværhedsgrad og vil være alt fra opsætning af vandhane til et komplet badeværelse. Du vil få opbakning og støtte til alt det bagvedliggende i en virksomhed, men det er dit ansvar at løse opgaverne og selv styre tiden og ikke mindst sikre nogle gode økonomiske opgaver.
Du vil få mulighed for at komme med ned i maskinrummet på en virksomhed og selv komme med forslag til hvordan det hele skal styres. Det vil give dig mulighed for at ”øve” dig i virksomhedsdrift og på længere sigt give dig kompetencer til styre din egen forretning.
Så hvis du er autoriseret vvs-installatør og drømmer om at drive din egen virksomhed, så vil denne mulighed være et skridt i den retning. Du skal motiveres af drømmen om at være din egen chef og samtidig have de faglige evner til at udvikle forretningen.
Kan du nikke ja til nedenstående, så send en motiveret ansøgning:
- er ansvarlig af natur
- er god til at arbejde selvstændigt og tage beslutninger på egen hånd
- har kørekort
- har autorisation og er godkendt inden for VVS
- Drømmer om at være sin egen chef
- Kan skabe din egen succes både fagligt og økonomisk
Eventuelle spørgsmål kan stilles på mail: venturebyg@gmail.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
VVS Sjælland ApS, Maglebjergvej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140981