Frilandsmuseet søger to pligtopfyldende servicemedarbejdere med gode samarbejdsevner til at hjælpe med diverse praktiske opgaver i forbindelse med publikumsdrift på museet.
Arbejdsområde
Opgaverne spænder vidt. Du vil skulle indgå i serviceteamet og deltage i den daglige oprydning i parken og publikumsområder. Du vil skulle bistå med håndtering af museumsgenstande, nedtagning af alarmer, dynehåndtering og rengøring i Frilandsmuseets museumsbygninger. Hertil kommer serviceopgaver vedrørende events og festivaler med opstilling af boder og rekvisitter. I den forbindelse kan der også være mindre byggeprojekter, som kræver et godt håndelag. Ved locationleje vil du skulle være med til at tage udstillinger ned og fjerne genstande fra museumsbygningerne samt være med til at reetablere dem efterfølgende.
Kvalifikationer
Vi søger to servicemedarbejdere med godt humør og gå-på-mod, som ikke er bange for at tage fat. Du skal have gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i mange forskellige opgaver med øvrige medarbejdere på museet.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, skabe overblik og prioritere mellem mange opgaver og formå at inddrage andre i beslutninger om arbejdets udførelse. Du skal kunne trives med daglige rutineopgaver, som skal udføres.
Vi vil desuden lægge vægt på, at du har relevant erfaring fra en lignende stilling.
Kørekort er et krav, og det er en fordel, hvis du kan køre traktor og knækstyret læssemaskine.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr. uge. Arbejdstiden placeres normalt i tidsrummet kl. 6 – 19 på hverdage. Du skal dog være indstillet på, at en del af arbejdstiden vil være i weekender.
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO-S, samt Organisationsaftale for Lager og Handelsarbejdere i Hovedstaden.
Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug og en børneattest inden ansættelsen.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt.
Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
Skriftlig ansøgning sendes via museets elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest fredag den 14. februar 2025.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til leder af publikumsoplevelser Peter Darger på 4120 6410 eller til gartner Anders Færch på 4120 6305.
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Nationalmuseet Frilandsmuseet, Kongevejen, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1c6199f4-4371-48a3-b695-221645df7b8d