Bliv strategisk leder for diversitet, lighed og inklusion på DTU

dato

Vil du være med til at drive diversitet, lighed og inklusion på et førende teknisk universitet?

Koncern HR er ansvarlig for at understøtte rekruttering og ansættelse, personaleadministration, talent- og lederudvikling samt arbejdsmiljø på DTU. Vi understøtter direktion, institutter og administrative enheder med projekter, processer, værktøjer, dialog og facilitering – i sidste ende til gavn for forskning, uddannelse og innovation.

Hvad bliver du en del af?
Du bliver forankret i HR på DTU i sektionen HR Transformation. Vi samarbejder på tværs af HR med tre strategiske indsatsområder: 

Arbejdsmiljø på DTU, Talent på DTU og Ledelse på DTU. Vi stræber efter at diversitet, lighed og inklusion (DEI) samt data og digitalisering former vores arbejde og løsninger.

Vi søger en kollega, der skal være med til at drive den strategiske DEI-indsats på tværs af DTU i tæt samarbejde med en kollega fra Transformation og resten af organisationen. Vi har organiseret vores indsats ud fra en programtænkning med initiativer og indsatser, der skal fremme og styrke en inkluderende kultur og være medtænkt i DTU’s kerneprocesser, forskning, uddannelse, innovation og rådgivning både på et tværgående procesniveau og lokalt i den enkelte enhed. Vores arbejde med DEI er forankret hos dekan for bæredygtighed, diversitet, inklusion og talent.

Du bliver en del af et fleksibelt arbejdsfællesskab på cirka 12 kolleger med faglighed inden for facilitering, projektledelse, forandringsledelse, organisationsudvikling, ledelsesudvikling, DEI, data og analyse samt digitalisering og AI. Vi er en medledende organisation, hvor du tager aktiv del i fællesskabet og opgaveløsningen. Vi værdsætter høj faglighed, men forventer ikke at du kan alt. Vi deler generøst af vores viden og løfter hinanden fagligt – med plads til et godt grin undervejs.

Dine opgaver bliver bl.a.
Som en af de ansvarlige for at drive DEI på DTU fremad får du et bredt og tværgående ansvar, der inkluderer:

  • Have blik for hvor og hvordan DEI kan indtænkes på tværs af DTU 
  • Drift og videreudvikling af DTU's Gender Equality Plan (GEP), inkl. monitorering af indsatsernes effekt
  • Bidrage til koordinering og facilitering af dels HR’s tværgående DEI team og et nyt tværgående DEI-team med repræsentanter fra alle administrative enheder på DTU, med fokus på at integrere DEI i tværgående processer
  • Ansvar for den årlige DTU DEI DAY og DTU DEI Community  i samarbejde med en kolleger
  • Løbende scoping og projektledelse af DEI indsatser

Vores mantra er, at DEI skal være med til at forme vores processer, vores måde at løse opgaver på, ledelse og samarbejde og være en integreret del af kulturen.

Er det dig vi søger?
Du har blik for udvikling, er stærk til at drive processer på tværs af en stor organisation og trives med at skabe retning, selv når rammerne ikke er fuldt definerede. Du bygger relationer med lethed og forstår at navigere i komplekse beslutningsprocesser i en politisk styret organisation.

Vi forestiller os, at du:

  • Har faglig interesse for og erfaring med DEI – gerne fra en større organisation
  • Er erfaren inden for projektledelse og forandringsprojekter
  • Har erfaring med projekter forankret på øverste ledelsesniveau og rapportering til direktion og bestyrelse
  • Behersker procesdesign, facilitering og interessenthåndtering
  • Er god til at opbygge relationer og turde udfordre "plejer"
  • Arbejder både på dansk og engelsk på et højt niveau

Hvad tilbyder vi dig
Et meningsfuldt arbejde i hjertet af Danmarks førende tekniske universitet, hvor innovation, ny teknologi og AI præger hverdagen. Du får reel indflydelse på processer og løsninger i en afdeling i konstant bevægelse, og du arbejder i en kultur, der bygger på fællesskab, inklusion, diversitet og respekt for balancen mellem arbejds- og privatliv. Vi tilbyder muligheder for kompetenceudvikling og fleksibilitet, herunder hjemmearbejde.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. 

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. august 2026 eller efter nærmere aftale.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 14. juni 2026 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef, Christina Colding Nedergaard på 2712 4533 eller mail: ccone@dtu.dk .   

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling.  Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Lyngby-Taarbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/dd87a2cb-c770-4fbb-b941-4c4d827eebb3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet