Bliv STU-vejleder i en tværfaglig ungeenhed i Lyngby-Taarbæk Kommune

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at blive en del af en arbejdsplads, hvor tårnhøj faglighed og fokus på kerneopgaven går hånd-i-hånd med et vedvarende udviklingsfokus, kanongode kolleger og rig mulighed for faglig og personlig udvikling – og hvor du for alvor kan være med til at gøre en forskel for de unge, der har brug for lidt ekstra?

Som STU-vejleder i Lyngby-Taarbæk Kommune kommer du til at indgå i en tværfaglig ungeenhed sammen med andre vejledere, ungerådgivere på beskæftigelsesområdet, virksomhedskonsulenter, SSP-konsulenter og mentorer. Du bliver derfor en del af et tværfagligt miljø, hvor vi samarbejder om at have fokus på de unge.

Dine primære opgaver vil være

  • At vejlede og rådgive unge og deres forældre omkring uddannelsesmuligheder for unge med særlige behov – herunder vejlede omkring den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU)
  • At udarbejde STU-indstillinger, etablere STU-forløb samt lave opfølgning på disse
  • At indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring den unge med øvrige fagpersoner på børne-og ungeområdet, herunder med samarbejdspartnere inden for det specialpædagogiske område, specialskoler, FGU og STU-institutioner
  • Udskolingsmøder og vejledning af den unge og deres forældre på specialskole
Der vil være en del administrativt arbejde i forbindelse med ovenstående, ligesom der løbende vil være udviklingsorienterede opgaver.

Om dig:
Du interesserer dig for den enkelte unge, og du har et veludviklet blik for, hvilke greb der skal til at støtte sårbare og udsatte unge, så de kommer godt videre. Sammen med lærere, forældre og dine kolleger i Ungeenheden sikrer du, at der er en god og holdbar plan for alle unge, der har behov for en ekstra hånd i overgangen.
Du evner desuden at indgå i en kompleks organisation, hvor du går helhjertet og engageret ind i samarbejdet med de unge, deres forældre, lærere og dine tværfaglige samarbejdspartnere i hele kommunen samt eksterne samarbejdspartnere.
Du er indstillet på at finde de bedste løsninger i de dilemmaer, der løbende opstår i det spændende arbejde med at støtte de unge i at komme godt videre.

Vi forestiller os i øvrigt:
  • At du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for vejledning og erfaring inden for STU-området.
  • At du kender til relevant lovgivning og praksis inden for specialområdet
  • At du har gode it-kompetencer, flair for administrativt arbejde og kan lide at arbejde systematisk og struktureret.
  • At du er god til at planlægge og prioritere i en hverdag med et højt tempo og mange deadlines.
  • At du har en bil til rådighed.

Vi kan tilbyde:
Ungeenheden er en del af den kommunale ungeindsats (KUI) og er forankret i kommunens Center for Social Indsats’ store Ungeafdeling, der også indeholder sociale indsatser fra 15-29 og misbrugsbehandler. Vi arbejder løbende med at udvikle løsninger, der understøtter de unge bedst muligt på vej til uddannelse og job.
Du bliver en del af et STU-team, der består af 6 rådgivere fra beskæftigelsesområet og en STU-vejleder. Dertil indgår du i et koordineret samarbejde med den øvrige uddannelsesvejledning. Samarbejde og sparring er en integreret del af vores arbejde. Vi tilbyder en grundig introduktion med en kollegial mentor.
Som STU-vejleder vil du have mange forskellige samarbejdsflader – både kommunalt og på de forskellige STU-institutioner. Du får mulighed for selv at planlægge, hvordan du bedst muligt kan prioritere din tid og arbejdsgange, så det understøtter arbejdet med de unge bedst muligt.

Vi kan desuden tilbyde:
  • Erfarne og samarbejdsorienterede kolleger
  • Mulighed for at præge egne opgaver og at bidrage til udvikling af vejledning
  • Et rart og uformelt arbejdsmiljø og godt kollegialt fællesskab
  • Vi er en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
Stillingen er på 37 timer ugentligt og forventes besat fra den 1. april 2025. Løn-og ansættelsesforhold sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst for området. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Ungeenheden Christian Grønborg Helms på tlf 20 41 90 06 eller faglig koordinator for uddannelsesvejledningen Rikke Frederiksen på tlf 21 52 72 87. Ansøgningsfristen er den 24. februar 2025 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil finde sted den 26. og 27. februar 2025.
Arbejdssted: Ungeenheden, Center for Social Indsats, Lyngby Hovedgade 94, 2800 Kongens Lyngby

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Social Indsats - Administration, Lyngby Hovedgade, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/178ad3b8-250d-4f6e-9efd-15eac5b998e9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet