Bliv udviklingskonsulent og formidlingsmester for anlægsprojekter i Lyngby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du kommunikere om vores anlægsprojekter, og sprede kendskab og nysgerrighed for det vi arbejder med? Arbejder du struktureret, og er du initiativrig? Så er stillingen som udviklingskonsulent måske noget for dig.

Vi søger en engageret og stærk generalist, der har fokus på helheden og det tværgående aspekt. Som udviklingskonsulent skal du spille vores afdeling og vores afdelingschef god igennem kvalificeret støtte og sparring samt ved at bidrage til udførelse af opgaver og projekter.

I Center for Arealer og Ejendomme, afdelingen for Digitalisering, Infrastruktur og Anlæg arbejder vi i et tværfagligt miljø, hvor vi værdsætter nysgerrighed, kreativitet og faglig dygtighed.

Vi har en bred portefølje inden for forvaltning og udvikling af veje, byrum og grønne og blå naturområder samt digitalisering i Center for Arealer og Ejendomme.

Om jobbet
Som udviklingskonsulent i Digitalisering, Infrastruktur og Anlæg vil du blive udfordret med spændende og komplekse problemstillinger, få indflydelse på hvilke opgaver du skal arbejde med og indgå i et stærkt fagligt netværk med både unge og erfarne kollegaer. En af dine vigtigste opgaver vil være at understøtte afdelingschefen i de mange forvaltningsopgaver.

Derudover vil du stå for:

  • At sikre struktur, overblik og ledelsesinformation
  • At udarbejde og kvalitetssikre beslutningsoplæg og præsentationer til politikere og styregrupper samt håndtere henvendelser fra borgere og politikere
  • At facilitere møder samt udarbejde og gennemføre processer for udvikling af arbejdsgange og vores afdeling
  • At kommunikere eksternt bl.a. via platforme som Facebook, hjemmeside, plakater og aviser, idet vi arbejder på at øge borgernes viden om vores anlægsprojekter
  • At understøtte og videreudvikle et godt arbejdsmiljø i afdelingen i samarbejde med afdelingschefen og resten af afdelingen.

Om dig
  • Du har flere års erfaring indenfor administration, projektledelse og ledelsessparring
  • Du har gode sociale og faglige kompetencer, og evner at formidle komplekse problemstillinger klart både mundtligt såvel som skriftligt
  • Du er i stand til at yde kvalificeret sparring på projekter, processer og ledelse, og kan selv lede og koordinere projekter fra start til slut
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage initiativer for at sikre fremdrift og skabe resultater
  • Du arbejder systematisk, fleksibelt og løsningsorienteret
  • Du har gerne erfaring fra en politisk styret organisation, og forstår værdien i både små som store opgaver og projekter.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i hjertet af Kgs. Lyngby med fleksibel arbejdstid. Du kommer til at indgå i et tværfagligt arbejdsmiljø i storrumskontor med mulighed for hjemmearbejde. Vi er pt. 15 i afdelingen – alle professionelle med høj og varieret faglighed. Vi er gode til at samarbejde og supplerer hinanden godt.

Vi har et onboardingprogram, hvor du får en af dine nærmeste kollegaer som mentor, og hvor du introduceres til vores værktøjer og arbejdsrelationer. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling gennem uddannelse og udfordrende opgaver. Grundlæggende vægter vi trivsel højt i vores afdeling. Din opgavesammensætning vil blive tilpasset i forhold til dine kompetencer og interesser.

Stillingen er på 37 timer med flekstid. Løn og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst og med forventet tiltrædelse pr. 1. august 2024.

Forvaltningen flytter tilbage til et nyrenoveret rådhus, Lyngby Torv 17, i løbet af juni 2024. Fra denne adresse er der 2 minutters gang fra Lyngby Station.

Sådan bliver du vores nye udviklingskonsulent
Send en motiveret ansøgning, hvor dine skriftlige formidlingsevner skinner igennem i ansøgningen og et CV, der viser hvilke resultater/effekter din indsats har givet på tidligere arbejdspladser.

Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Maja Arp på 2367 4149, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også ringe til landskabsarkitekt Dina Ingerslev Heldt eller udviklingskonsulent Karsten Odd Jensen, og høre mere om opgaverne i vores afdeling. De har henholdsvis 3050 7027 og 5153 8616.

Ansøgningsfristen er onsdag den 5. juni kl. 23.59.

Vi holder 1. samtale tirsdag den 11. juni og 2. samtale torsdag den 13. juni på Lyngby Rådhus, Toftebæksvej 12, Kgs. Lyngby. Du vil blive kontaktet, hvis vi ønsker at invitere dig til en samtale.

Organisationen
Digitalisering, Infrastruktur og Anlæg er en ud af fem afdelinger i Center for Arealer og Ejendomme. Vi er en bygherreorganisation og vores hovedformål er at udvikle og drifte digitalisering på tværs af centeret samt planlægge og gennemføre anlægsprojekter på park- og vejområdet i tæt samarbejde med myndighed, entreprenører og vores egne driftsfolk.

Center for Arealer og Ejendomme servicerer 55.000 borgere og ca. 4.000 ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi er byg- og driftsherreorganisation for kommunens ejendomme som skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg, svømmehaller, kontorejendomme, omsorgsboliger, flygtningeboliger, veje og grønne områder. Den kommunale bygningsmasse består af 240.000 m2, og vi har samtidig ansvaret for 200 km veje og stier samt 75 ha grønne arealer og 71 ha naturområder.

Centret består af 260 medarbejdere, hvoraf ca. 50 medarbejdere er placeret på rådhuset. Du kan se organisationsdiagrammer m.m. på www.ltk.dk/kommune.

Ansættelsesforhold
37 timer

Tiltrædelse
1. august 2024

Arbejdssted
Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Arealer og Ejendomme, Lyngby Torv 17, Kgs. Lyngby

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lyngby-Taarbæk Kommune, Lyngby Torv, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050578

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet