BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig og ansvarlig byggeteknisk assistent med interesse for drift og teknik.
Jobbet
Du bliver en del af en velfungerende sektion, som har DTU´s brugere i centrum såvel som fokus på høj faglighed. Sektionen er kendetegnet ved at have et stærkt socialt sammenhold og et fokus på trivsel.
DTU Campus Service er en moderne Facility Management organisation, der varetager drift, vedligehold og udvikling af DTU bygningsmasse, arealer og faciliteter. Som serviceorganisation for resten af DTU, prioriteres det at have et højt serviceniveau og en god kommunikation med brugerne, studerende og kolleger.
Arbejdsopgaverne er blandt andet at sikre at DTU CAS HVAC udvikler sig løbende inden for moderne bygning/teknisk drift. Her er vi blandt andet igang med en digital rejse hvor vi får registeret/opdateret alle vores anlæg i et vedligeholde system (Dalux), og i den sammenhæng har vi brug din hjælp.
Arbejdsopgaverne kan også være alm. forefaldende og gentagne opgaver. Det vil være både administrative men også små tekniske opgaver. (Alt efter dine kompetencer.)
Vi har allerede gode erfaringer med at have byggetekniskassistenter tilknyttet vores sektion og lige nu har vi 2 byggetekniskassistenter. Det optimale for vores sektion er at have 2-3 byggetekniskassistenter.
Det betyder, at du har du gode muligheder for at udveksle erfaringer med dine kollegaer.
Derudover forstiller vi os, at du:
- Har god situationsfornemmelse og vægter positiv kommunikation med kunderne, kollegaer og samarbejdspartnere højt – selv når der er travlt.
- Arbejder selvstændigt, løsningsorienteret samt struktureret.
- Er mødestabil, fleksibel og engageret.
- Har flair for at sætte dig ind i vedligeholdelsesprogrammer, og alm. Windows programmer.
- Har kørekort til bil.
- Har lyst til og lidt forståelse af tekniske anlæg.
- Lyst til at hjælpe i vores tekniske afdeling mht. forfaldende praktiske opgaver.
- Registrere anlæg i vores vedligeholdelsessystem.
- Det vil være en fordel med en faglig uddannelse el. erhvervserfaring (ikke et krav).
Hvad tilbyder vi dig
En arbejdsplads i udvikling med gode kollegaer og god variation i opgaverne. Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde, mulighed for fleksibel arbejdstid samt gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling.
Du vil blive en del af et HVAC VVS-team, som består af teknikere, maskinmestre og ingeniører, som sammen vender tekniske udfordringer, samt nye trends i faget. Det sikrer det faglige niveau, samt at der tages de gode, oplyste beslutninger, og bidrager det til egen faglig udvikling.
Med placering i sektionen CAS HVAC, med reference til sektionslederen, bliver du tæt forbundet med resten af driften i CAS.
God reference til dine kommende jobsøgninger/kommende arbejdsgiver DVS. du kan vise at du har haft et relevant studiejob.
Se også
https://dk.linkedin.com/company/dtu-campus-service.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Håndværkere og teknikere eller anden relevant overenskomst.
Stillingen er på 10 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. marts 1024 eller snarest derefter.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 31. januar 2024
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte HVAC sektionsleder, Niels Gjerring Hansen, 2937 9415.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Kort om DTU CAS
Med ca. 200 ansatte er Campus Service én af DTU´s 8 teknisk administrative koncernstabe. Campus Service har til formål at udvikle, drive og vedligeholde DTU´s bygningsmasse, arealer og faciliteter, samt varetage indvendig vedligehold og tilsyn med de derudover lejede DTU arealer og faciliteter. Målet for Campus Services virksomhed er, at DTU´s bygninger, omgivelser og faciliteter er attraktive for de ansatte og studerende, men også at borgere, virksomheder og lokalsamfund anser DTU og DTU´s faciliteter som et aktiv, man meget gerne benytter og samarbejder med.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(10-10 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973946