Chefkonsulent til økonomistyring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at drive og videreudvikle et højt-performende team, der har fokus på økonomistyring i topklasse for et stort samfundskritisk it-program? Har du samtidig erfaring fra den statslige sektor? Så har vi et spændende job til dig i et af vores økonomi- og ledelsessekretariater.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-portefølje og udvikling af nye it-løsninger i spændvidden fra mindre projekter til en række store programmer i milliardklassen.

Du bliver en del af fagområdet Ressourcer og Portefølje, hvor vi er ca. 300 medarbejdere og ca. 30 chefer, som sammen skaber rammerne for, at UFST kan lykkes med sine kerneopgaver. Vi er optaget af stærk faglighed og resultater, og vi arbejder tæt sammen med vores kollegaer i styrelsen og på tværs i Skatteforvaltningen med fokus på, at det, vi laver, har høj faglig kvalitet og skaber værdi for andre.

Økonomi- og Ledelsessekretariaterne hører under underdirektørområdet Økonomistyring i styrelsens stabsområde, og indgår i et tæt samarbejde med både det fagområde, sekretariatet er koblet op på og de øvrige kontorer i Økonomistyring og resten af Ressourcer og Portefølje. Stillingen er i Økonomi- og Ledelsessekretariatet for fagområdet Vurdering og Metode, som bl.a. har ansvaret for udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem (ICE).

Du får ansvaret for - i samarbejde med kontorchefen - at styrke den daglige koordinering, opfølgning, sparring og tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne indenfor økonomistyring. Økonomistyringen finder sted indenfor it-projekter, it-programmer og ordinær drift, da vi er en kompleks it-organisation med forskelligartede aktiviteter.

Dine vigtigste opgaver bliver, at:

  • facilitere og drive budgetprocesser fra budget til opfølgning
  • udarbejde ledelsesrapportering og beslutningsoplæg vedrørende økonomi og fremdrift til den lokale ledelse, styrelsens direktionen og Skatteministeriets departement
  • udarbejde input til it-aktstykker, finanslovsbidrag og aktindsigtsanmodninger
  • udarbejde bidrag til regnskabsaflæggelse samt drive varemodtagelsesprocessen
  • understøtte løbende udvikling af koncepter for økonomistyring
Erfaring med ledelsesbetjening og dygtig til relationer
Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau og erfaring fra en statslig organisation. Derudover lægger vi vægt på, at du er engageret og formår at lede og motivere en gruppe dygtige medarbejdere i en omskiftelig hverdag. Du trives med opgaver med fokus på ledelsesbetjening og motiveres af at skabe resultater sammen med andre.

​Konkret forestiller vi os, at du har følgende kvalifikationer:

  • er inspirerende og troværdig, kan motivere og sætte klare mål samt skabe følgeskab
  • fremmer en serviceminded kultur og er garant for gode processer som bidrager til fremdrift
  • er en god relationsskaber og vellidt samarbejdspartner, som kan navigere i og balancere de forskellige behov i en stor organisation som vores
Som person tager du ansvar for opgaveløsningen og processen, og du stiller spørgsmål undervejs. På den måde er du med til at sikre et løbende fokus på at skabe forbedringer og se nye løsningsmuligheder. Du trives med en omskiftelig hverdag og har lyst til at være tæt på projekterne og deres hverdag, så vi kan levere forretningsnær økonomistyring. Du skal have lyst til understøtte den gode kultur, det gode samarbejde og de gode løsninger.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamenspapirer indsendes via nedenstående link senest den 18. december kl. 10. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerende kontorchef Xhevdet Veseli på 72 38 87 45.

Der bliver gennemført person- og logikanalyse som led i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du vil blive indplaceret som chefkonsulent.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver i udgangspunktet Nybrovej 110, 2800 Lyngby.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Kongens Lyngby, Nybrovej 110, Nybrovej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952559

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet