Contract manager med god talforståelse til Finanstilsynet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at løfte Finanstilsynets kontraktstyring og udbudsrådgivning til et nyt niveau? Og vil du bidrage til- og være en del af det spændende gearskifte, som økonomiteamet står overfor? Så er det måske dig vi står og mangler til vores stilling som contract manager

Vores økonomiteam står over for et gearskifte. Vi er i gang med at strømline processer og nytænke vores måder at arbejde på. Vi har fået tilført flere ressourcer til at løfte vores økonomiopgaver, og du vil blive en del af et nyt team, der skal være med til at udvikle opgaveløsningen på økonomiområdet.

I økonomiteamet får du 6 gode kolleger, som du vil have et tæt samarbejde med. Teamet er organisatorisk placeret i Finanstilsynets sekretariat, hvor vi også i andre teams tager os af opgaver inden for digitalisering og compliance, HR- og organisationsudvikling og facility management. Så du vil samlet få kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvor fællesnævneren er, at vi alle understøtter organisationen i nå vores tilsynsmæssige målsætninger.

Beskrivelse af jobbet
Som contract manager er dine primære opgaver at styre vores kontrakter fra A-Z og hjælpe vores kolleger i organisationen i det løbende samarbejde med vores eksterne leverandører. Du bliver vores ekspert i de statslige indkøbsregler og vil løbende deltage i udbudsprojekter. Derudover er det vigtigt, at du trives i en hverdag, hvor du er i dialog med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du kommer til at indgå i en servicefunktion og derfor vil din pragmatiske og løsningsorienterede tilgang komme i spil. Du evner samtidig at bringe juraen i spil på en konstruktiv måde og derved finde de gode løsninger til gavn for forretningen.

Mere konkret bliver dine opgaver:

Du bliver ansvarlig for vores kontraktstyring, som betyder, at du:

  • overvåger at vores leverandørstyringsprocesser overholdes
  • overvåger vilkår og betingelser for væsentlige kontrakter samt leverandørspænd og compliance
  • rapporterer løbende til forretningsområderne og direktionen ift. kontraktstatus
  • vedligeholder og ajourfører Finanstilsynets styringsdokumenter og skabeloner for indkøb
Du bliver systemejer i vores kontraktsystem ELO, som betyder, at du:

  • sikrer, at vores system bliver anvendt korrekt og optimalt
  • sikrer, at der generelt er sammenspil og gennemsigtighed ift. vores øvrige økonomisystemer
Du bliver samtidig en vigtig sparringspartner i udbudsprocessen, hvor du bl.a. vil være ansvarlig for:

  • udarbejde udbudsplaner og fremlægge dem for ledelsen
  • at vores udbudsmateriale er juridisk på plads og af høj kvalitet
Nogle af dine første konkrete arbejdsopgaver bliver:

  • Vi har for nyligt implementeret en ny version af vores kontraktsystem – din opgave bliver at sætte dig grundigt ind i systemet og at verificere at opsætningen er korrekt og at systemet understøtter vores for-retningsbehov.
  • Ajourføring af vores udbudsplan og indgå i en afstemningsøvelse med det øvrige økonomiteam.
Hvad ønsker vi os fra dig?
Den ideelle profil kommer med erfaring inden for contract management, udbudslovgivning og indkøb i den offentlige sektor kombineret med en erhvervsjuridisk uddannelse. Vi ser dog også meget gerne en ansøg-ning fra dig, hvis du er nyuddannet erhvervsjurist eller jurist med en stærk økonomisk interesse og har et drive og en vilje til at løse opgaverne.
Vi forventer, at du er ansvarsbevidst, engageret og har drive. Det er naturligt for dig selvstændigt at plan-lægge, prioritere og administrere dine arbejdsopgaver. Og du har lyst til at træde ind i en rolle, hvor din opgaveportefølje er alsidig – både når det gælder opgavetype og kompleksitet.

Kan du sætte kryds ved følgende karaktertræk, er du et godt match til stillingen:
1. Du har styr på detaljen
Som contract manager er det vigtigt, at du er detaljeorienteret – både når det gælder overvågningen af vores kontrakter, men også når du sikrer, at kvaliteten af vores udbudsmateriale er top.

2. Du arbejder selvstændigt og struktureret
Du bliver vores ekspert på kontrakt- og udbudsområdet, og du vil opleve, at din viden bliver efterspurgt fra mange sider af. Derfor er det vigtigt, at du arbejder struktureret og er god til at prioritere din tid. Samtidig skal du trives med at arbejde selvstændigt, og befinde dig godt i en rolle med meget ansvar.

3. Du ser sammenhænge på tværs og er en dygtig formidler
Du sikrer sammenhæng på tværs af opgaver og dagsordner, og er på den måde med til at sikre, at vi får udarbejdet standarder på tværs og får skabt et godt miljø for vidensdeling på området. Du er samtidig en dygtig formidler, og at du får leveret de vigtige pointer kort og præcist – både når det gælder det skriftlige arbejde og i dialogen med kollegaer og samarbejdspartnere.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du vil dagligt få din gang i vores domicil på Christianshavn, hvor sekretariatet bor i det smukke Philip de Langes Palæ i Strandgade 25a. Vi er 40 gode kolleger, der arbejder herfra, mens resten af Finanstilsynets godt 400 medarbejdere arbejder fra Strandgade 29.

Du bliver en del af et hus, hvor fagligheden er i højsædet og hvor vi hver fredag morgen prioriterer at samle huset til morgenkaffe og fortælle hinanden om hvad der sker aktuelt på vores forskellige arbejdsområder. På den større klinge vil du opleve, at du deltager i løsningen af en vigtig samfundsopgave ved, at du er med til at skabe berettiget tillid til den finansielle sektor.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?

Alt efter erfaring bliver du ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Du vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. I forbindelse med din ansættelse vil du også skulle fremvise din straffeattest.

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering, forskellige fritidsklubber og træningstilbud

Sådan søger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest den 4. juni 2023.

Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til administrationschef Linda Schröder på telefon 33 55 83 27.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

FINANSTILSYNET, Århusgade 110, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169098&DepartmentId=6207&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835997

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet