BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
DTU Campus Service BMS-sektion søger en dygtig, dedikeret og erfaren person, der kan varetage rollen som CTS/BMS-specialist for DTU, Campus Service.
DTU har 13.500 studerende og mere end 6.000 ansatte, der udfolder sig i faciliteter på tværs af en lang række lokaliteter i Danmark og Grønland. Vores over 600.000 etagekvadratmeter på Lyngby campus dækker over en meget varieret bygningsmasse, der rummer alt fra kontorer og auditorier, til state-of-the-art laboratorier, vindtunnel, lyddøde rum, havforskningsskibet Dana mv.
Som internationalt anerkendt eliteuniversitet skal Campus Service sikre, at DTU er et sikkert og trygt sted at arbejde og studere. Det er her, at du kommer på banen i din rolle som en af vores dedikeret drift personale. Du vil sammen med dine nærmeste kollegaer have en nøglerolle i at hjælpe og støtte DTU på Lyngby campus - en stor og dynamisk organisation, hvor samarbejde med mange forskellige interessenter er nøglen til succes.
Vi tilbyder
En stilling i DTU´s Campus service, sektion BMS, hvor du får 8 dedikerede og højt faglig engagerede kolleger. Herudover vil du samarbejde med mange forskellige interessenter i en stor og spændende organisation. Du kan forvente en dynamisk arbejdsplads med mange varierende opgaver og spændende udfordringer, samt gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling.
Vi har en uformel omgangstone og prioriterer et godt kollegaskab, hvor vi lægger vægt på tværgående samarbejde og er fælles om at skabe gode resultater.
Opgaver og ansvarsområde
Inden for projekt & drift:
- Arbejde strategisk og rammesættende med et højt fagligt ekspertiseniveau
- Arbejde med udfærdigelse af standarder for CTS/BMS
- Skabe standard programmer og principper for HVAC-anlæg
- Deltage i fejlfinding og udbedring af program fejl
- Koordinere og drive tværorganisatorisk kapacitetsopbygning gennem bl.a. netværk og uddannelse
Din profil
Du er uddannet ingeniør, maskinmester, automationstekniker, eller tilsvarende med mange års erfaring i projektering, idriftsættelse, drift, fejlfinding eller servicering af teknisk udstyr.
Faglig viden og erfaring i forhold til:
- Stor indsigt i bygningsanlægs drift, opbygning og styring
- Du har en teknisk baggrund og har prøvet at have fingrene nede i teknikken
- Erfaring med programmering af CTS/BMS kontrollere
- Erfaring fra projektarbejde, enten på den projekterende eller den udførende side
- Kommunikation og formidling, både mundtligt og skriftligt (dansk og engelsk, gerne tysk)
- Har kørekort til personbil
Personlige kompetencer:
- Er fleksibel, positiv og serviceminded
- Du har overskud og humor
- Kunne arbejde selvstændigt, holde overblik og navigere i en stor organisation
- Stræbe efter et højt fagligt niveau, formå at omsætte faglig viden til konkret resultatskabende adfærd og søge at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen
- Formå at udvise handlekraft og træffe effektive beslutninger i opgaver og sager, ofte i samråd med kolleger og interessenter
- Kommunikere åbent, fordomsfrit og respektfuldt med kollegaer, samarbejdspartnere og ledelse
Organisatorisk placering:
Sektionen BMS (Building management system), Campus Service.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.
DTU ønsker at være attraktiv, fleksibel og bæredygtig arbejdsplads, og har blandt vedtaget en delpolitik for fleksibilitet i arbejdsdagen. Som en vigtig del af et bæredygtigt arbejdsliv, tilbyder DTU således rammer og jobindhold, der understøtter, at privatliv og arbejdsliv balancerer.
Stillingen er på 37 timer og til besættelse snarest muligt.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 15. oktober 2023.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Bo Carlsen på bocarl@dtu.dk
eller på 9351 1494. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915105