BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en akademisk medarbejder, der kan udføre kommerciel dataindsamling og analysearbejde. ESA BIC DK skal frem til 2024 støtte 40 nye startups, som udnytter rumteknologi, og bidrage til at rumteknologi bliver omsat til kommerciel værdi for danske virksomheder.
Jobbet
Vi søger en medarbejder, som kan hjælpe os med:
- Indsamling af kommercielle data om nye startups og eksisterende virksomheder gennem brug af ressourcer på nettet og via kontakt til interessenter i og uden for Danmark
- Indhentning af markedsrelaterede data og analyser inden for udvalgte sektorer
- Afsøgning af feltet af mulige kandidater til ESA BIC DK
- Indsamling af data om ESA BIC DK startups
- Systematisk registrering af de indsamlede data i relevante database-formater
- Kvantitativ og kvalitativ analyse af de registrerede data
- Projektkoordinering og -styring af aktiviteter for spirende og etablerede rumiværksættere
- Ad-hoc opgaver i teamet
Du bliver en del af et team med 8 andre gode kolleger, som du kommer til at samarbejde med om opgaverne.
Vores forventninger til dig
Du får en bred kontaktflade internt på DTU Space, så vi forventer, at du er serviceminded og god til at samarbejde.
Du er fleksibel, i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye emner, arbejder selvstændigt og struktureret og er interesseret i at bidrage til udviklingen af et velfungerede center på DTU Space.
Som person finder du det interessant og naturligt at være opsøgende og udadvendt, da du vil få en bred kontaktflade og fungere som omdrejningspunkt for centerets aktiviteter.
Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. oktober 2023 eller snarest derefter. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 6 måneder.
Arbejdssted er DTU Space, Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 24. september 2023.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Operations, Maria Tammelin Gleerup, tlf. 45259674. Læs mere om ESA BIC Denmark på www.esabic.dk.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://efzu.fa.em2.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1/job/2347
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906755