Danmarks Tekniske Universitet: Medarbejder med flair for tal til Shared Servicecenter – Afd. for Økonomi og Regnskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have mening med dit job, udvikling, fleksibilitet, work/life balance og gode kolleger?

På DTU er en af vores vigtigste opgaver at levere forskning, der skaber en bedre verden. Det sker i projekter, der finansieres af bevillinger fra en lang række private og offentlige aktører. Denne model kræver solidt greb om økonomistyringen, og det kan du blive en del af.

Du kan glæde dig til et job med lidt mere mening end normalt, og hvor din indsats gør en mærkbar forskel. Du kan se frem til variation i opgaverne og masser af muligheder for at lære nyt – i et positivt og hjælpsomt miljø, hvor du er omgivet af gode kollegaer, som du kan sparre med. Du skal også vide, at en sund balance mellem arbejde og fritid, og herunder udstrakt fleksibilitet er en naturlig del af arbejdslivet hos os inkl. mulighed for hjemmearbejdsdage. Samtidig er der mulighed for kompetenceudvikling og dermed avancement til andre stillinger.

Hvad tilbyder vi dig?
I Shared Servicecenter arbejder vi tæt sammen Projekt Controllere på DTU og håndtering af projektøkonomien for DTU’s forskningsprojekter er centralt i dit job. For at understøtte høj kvalitet og effektivitet, arbejder vi med standardiserede processer. Du skal være med til at kvalitetssikre og forholde dig til tallene, og hjælpe Project Controllerne med at styre projekterne sikkert i mål inden for bevillingsgiveres og lovgivningens rammer. 

Eksempler på opgaver, der ligger i vores team er: 

  • Lønafstemning
  • Oprette projekter
  • Ompostere konteringer
  • Udarbejde fakturaer 
  • Afstemme mellemregninger
  • Afstemme finansposter
  • Fremfinde dokumentation til revision
  • Hente lønsedler fra vores lønsystem

Som del af en servicefunktion skal du trives med at levere god service og herunder være opsøgende og udadvendt, da du vil få en bred kontaktflade.

Vi forventer at du har

  • En kontoruddannelse, eventuelt inden for økonomi, men det vigtigste er, at du har flair for tal, og at du er omhyggelig og detaljeorienteret.
  • Du er fleksibel, og i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye opgaver.
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, og er interesseret i at bidrage til udviklingen af vores nyetablerede team på DTU. 
  • Du har lyst til at lære nyt – om du er nyuddannet eller meget erfaren er ikke afgørende, da vi kan tilpasse opgaverne til dig

Din nye arbejdsplads…
…ligger på DTUs hovedcampus i Lyngby. Her vil du opleve et helt unikt miljø, hvor studerende og forskere fra hele verden skaber en særlig energi. Du bliver tilknyttet vores centrale økonomifunktion.

DTU støtter aktivt din fortsatte udvikling med fx relevant efteruddannelse, kurser m.v.. Vi mener det i øvrigt, når vi taler om sund balance, og du vil opleve at ledelsen har fokus på, at du holder din 37 timers arbejdsuge. Der kan dog forekomme spidsbelastninger i perioder. Vi har brug for flere hænder, så tøv ikke, skynd dig at sende en ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat).

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 18. september 2023 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Vi forventer at holder samtaler i uge 38/39.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for Shared Service Center Nina Christiansen på 9351 0065.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://efzu.fa.em2.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1/job/2313

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901860

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet