BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med den kommercielle del af universitetsverdenen? Har du flair for at forstå hvordan IT systemer og platforme fungerer? Befinder du dig godt med mange forskellige opgaver? Er du nysgerrig og undersøgende, når det kommer til at løse en opgave? Så er det måske dig, vi leder efter som tech-savvy studentermedhjælper til DTU Learn for Life.
DTU Learn for Life er et center i rivende udvikling med 30 dedikerede kolleger. Vi beskæftiger os med udvikling, markedsføring og administration i et tæt samarbejde med DTUs institutter om efteruddannelse i form af masteruddannelser, diplomuddannelser, en lang række korte programmer og kurser. Vi har kontorer i et fantastisk uddannelsescenter på DTU-campus i Lyngby med Executive auditorium, break-out meeting rooms og lounge - hvor der er undervisning, workshops, masterclasses, foredrag, og events. Vi har ansvaret for at markedsføre, drifte og udvikle efter- og videreuddannelse på DTU og sætte nye standarder for livslang læring. Lige nu søger vi en studentermedhjælper med lyst til varierede arbejdsdage med mange forskellige opgaver og fleksible arbejdstider.
DTU har som eliteuniversitet store ambitioner i forhold til efteruddannelse og arbejder med de nyeste megatrends med et internationalt ’outreach’ for at gøre en forskel i verden. Vi tilbyder en spændende stilling i DTU Learn for Life i et unikt miljø med plads til udvikling - både personligt og kompetencemæssigt.
Hvilke opgaver skal du løse
Det er ikke et krav at du kender til nedenstående opgaver, men for at ansøge skal du føle dig sikker i, at du med oplæring og nysgerrighed kan varetage dem:
- Redigering på vores hjemmesider (WordPress og Sitecore)
- Teste webudviklingsløsninger inden launch
- Mapping af IT-infrastrukturer og system data-flows
- Opsætte e-mail automations
- Opsætning af eventsider på webshop
- Assisterer i fejlfinding ved bl.a. fejl i e-mail automations eller data-set fra system til system
- Andre opgaver i forhold til IT-systemer og platforme
Hvad forventer vi af dig/din profil
Du er under uddannelse med mindst to år tilbage af studiet. Du er typen der kan og vil løse opgaver selvstændigt, men du ved også, hvornår det er bedst at søge sparring. Som person er du ansvarsfuld, selvkørende og trives i et arbejdsmiljø, hvor der ikke er noget der hedder ‘vi plejer’. Du er nysgerrig og effektiv, og du evner at have mange bolde i luften, at overholde deadlines og du sikrer, at opgaver bliver fulgt til dørs.
Derudover forventer vi, at du:
- har gode sprogkundskaber på dansk og engelsk på højt niveau
- er samarbejdsorienteret og god til at omgås mennesker
- altid er klar på at hjælpe dine kollegaer med øvrige ad hoc-opgaver
- arbejder selvstændigt og struktureret
Hvad tilbyder vi dig
Du får ansvar for dine egne opgaver og stor frihed til at sætte dit præg på, hvordan de udføres. Vi tilbyder et studenterjob, hvor du kommer i berøring med mange forskellige opgaver, og kendskab til arbejdet i mange forskellige systemer samt typer af integrationer. Med andre ord tilbyder vi dig muligheden for dygtiggørelse, som bruger af bl.a. WordPress, SiteCore, Piwik og ActiveCampaign, men også muligheden for at sidde med ved udviklingsbordet fra start til slut i udviklingen af IT-projekter.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. §35 (HK/Stat).
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende.
Ansøgning og kontakt
Send din online ansøgning senest onsdag den 6. september 2023
, og vi indkalder til samtaler løbende. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer, og hvorfor du søger stillingen.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Solutions & Marketing Consultant, Fie Vedel Christensen på tlf.: (+45) 9351 8869 eller på e-mail: fiechr@dtu.dk
. Læs mere om DTU Learn for Life her: https://learnforlife.dtu.dk/
.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
DTU Learn for Life
DTU Learn for Life er et center på DTU. Centret har siden 2019 været et centralt omdrejningspunkt for en ny strategisk satsning i forhold til efteruddannelse og livslang læring. DTU Learn for Life vil være DTU’s platform for alle former for fremtidens lederuddannelser og specialiserede efteruddannelser baseret på teknologi og innovation. Et udstillingsvindue for DTU’s undervisning og forskning, som rækker bredt ud til erhvervslivet, myndigheder og organisationer både i Danmark og resten af verden. Visionen er et ambitiøst og markedsdrevet center, som opfylder samfundsmæssige krav til livslang læring.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://efzu.fa.em2.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1/job/2251
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893925