Danmarks Tekniske Universitet: Webredaktør til webteamet på DTU - Afd. for Kommunikation og Medier

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

DTU søger en kollega til webredaktørgruppen i Afdeling for Kommunikation og Medier, som vil være med til at understøtte og udvikle DTU’s digitale indholdsproduktion. Du kommer til at deltage i opbygningen af nye websites til institutter og forskningsgrupper samt udvikling og redaktion af DTU’s intranet. Vi står for indholdsproduktion, IA, UX, SEO og dataanalyse – samt specifikation og test af nye funktioner og indholdsområder. 

Jobbet
Du bliver en del af Kontoret for Web og Visuel Identitet. Vi er ansvarlige for en webplatform med mange hundrede websites, der fungerer som en central infrastruktur i intern og ekstern kommunikation på universitetet. Vi står for opbygningen af alle typer af webindhold, fra simple onepagers til komplekse sites med tusindvis af sider. Det hele bygger på et Sitecore baseret CMS og suppleres af forskellige 3. parts værktøjer til særlige funktioner. Ud over web arbejdet er Kontoret også ansvarlig for den daglige forvaltning af DTU’s designlinje, hvor vi løser designopgaver og laver skabelonløsninger til universitetets ansatte og studerende.     

Som webredaktør skal du bidrage til vores faglige netværk for danske og internationale brugere af vores CMS på tværs af DTU og udarbejde undervisningsmateriale til de digitale produkter vi understøtter. Sammen med resten af kontoret, skal du også indgå i den daglige support og være med til at sikre, at vi leverer brugervenlige løsninger.

Vi søger 
En struktureret og fagligt velfunderet kollega, der kommer hele vejen rundt om det digitale indhold (fra ide til specifikation, udførelse, implementering og vejledning). Det hele sker i samarbejde med gode kollegaer både i kontoret, i afdelingen og på resten DTU. 

Vi er åbne over for forskellige fagligheder og kompetencer, og forventer, at du kommer til at bidrage til følgende områder: 

  • skabe og vedligeholde indhold, som understøtter brandingen af DTU
  • kommunikere på både dansk og engelsk 
  • arbejde med informationsarkitektur og brugeroplevelse
  • bidrage til genopbygning og opbygning af forskellige site-typer
  • være med til at udvikle vejledninger og kurser 
  • deltage i daglig support og vedligehold på tværs af platformen
  • anvende statistik og brugerdata til at optimere indholdet
  • sikre, at tonaliteten og det visuelle udtryk er konsistent
  • samarbejde med forskere, undervisere og administrativt personale
  • oversætte faglig specialviden til forskellige målgruppers behov

Vi vil også gerne høre om dine særlige kompetencer – og om hvor du forestiller dig at du kan gøre en forskel som en del af kommunikationsafdelingen på DTU.

Som webredaktør på DTU har du en stor kontaktflade, så du skal kunne trives med at samarbejde med mange kollegaer med forskellige fagligheder. Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse, og at du har flere års erfaring med webredaktion og udvikling af digitale produkter eller indhold. 

Din nye arbejdsplads
DTU er et af Europas førende tekniske universiteter med et internationalt forsknings- og studiemiljø præget af høj faglighed og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du bliver en del af Afdeling for Kommunikation og Medier, som har ansvaret for DTU’s kommunikation, designlinje, hjemmeside og intranet. Derudover har vi ansvaret for DTU’s interne nyhedsbrev, sociale medier, profilmagasinet Dynamo samt informationsaktiviteter rettet mod potentielle studerende.

Vores omgangstone og samarbejde er præget af tillid og respekt, og du vil få en stor kontaktflade til dygtige og dedikerede kolleger i hele afdelingen. Vi tilrettelægger vores arbejde fleksibelt mht. arbejdstid og -sted for at holde en god balance mellem privatliv og et ambitiøst arbejdsliv. 

Løn og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.

Stillingen er på 37 timer.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus. Der kan også være arbejdsdage på DTU’s øvrige lokaliteter. I forbindelse med events vil der være arbejde uden for alm. arbejdstid.   

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 24. september 2023.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kasper Antonsen på 4525 1022 eller kant@dtu.dk

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://efzu.fa.em2.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1/job/2336

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905491

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet