Dedikeret violinlærer til Lyngby-Taarbæk Musik- og Billedskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at se børn og unge vokse og udvikle sig inden for musikken– særligt inden for strygerområdet – og kan du med nysgerrighed og kreativitet inspirere og motivere – så er du måske vores nye violinlærer?

Vi oplever stor søgning til strygerområdet blandt kommunens børn og unge. For at imødekomme denne, har vi de seneste 5 år løbende udvidet området med flere nye strygerelever. Det gælder både, violin, bratsch, cello og kontrabas. Det er vi stolte af!

Vi lægger vægt på, at strygereleverne hurtigt får mulighed for at spille sammen med andre i et orkester og mærke glæden og suset ved sammenspillet. Vi har 3 velfungerende stryger-orkestre på 3 forskellige niveauer, og har dermed attraktive orkestertilbud til eleverne hele vejen fra nybegynder til talent-linje-elever. Alle 3 orkestre øver i forlængelse af hinanden om mandagen, og alle Musik- og Billedskolens fem strygerlærere er på forskellig vis tilknyttet orkestrene og bidrager alle til orkestrenes fortsatte udvikling.
Vi fokuserer både på det faglige og det sociale i orkestrene, og vi holder meget af at spille koncerter, både i Lyngby, men også på ”de store scener”, som f.eks. i Koncertsalen i Tivoli. To gange om året arrangerer vi desuden orkesterlørdag for alle strygerelever.

Forældregruppen består af meget engagerede forældre, der både bidrager med ’øve’-opbakning, kørsel og kage – dem kan vi ikke undvære.

Som vores kommende violinlærer, bliver du en del af en engageret strygerfaggruppe, der jævnligt mødes og sparrer med hinanden om faget, orkestrene, koncerterne og fælles projekter – og bliver desuden en vigtig del af en stor Musik-og Billedskole med 1600 aktivitetselever og 35 undervisere.

Vi søger dig, der har en relevant uddannelse på violin på konservatorieniveau og gerne undervisningserfaring inden for området.

Undervisningen ligger på mandage og tirsdage med en ansættelsesgrad på 16,25/37
Mandage foregår undervisningen i et af vores mindre centre (hvor de øvrige strygerlærere også er), og tirsdage foregår undervisningen på en af kommunens store skoler med flere andre lærere fra Musik- og Billedskolen.
Tirsdag formiddag er vores mødedag med ca. 1-2 møder om måneden.

Du kan læse mere om Musik-og Billedskolen på www.lt-musikskole.dk og få yderligere oplysninger hos Musik-og billedskoleleder: Anne Juul Windahl, Tlf: 45 97 36 61 / 30 17 15 29, Mail: ajw@ltk.dk

Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 7. marts kl. 12.00.

Ansættelsessamtale afholdes torsdag den 14. marts i tidsrummet kl. 8.30-15.00.
Du vil til samtalen blive bedt om at undervise en tilstillet elev og spille et solostykke efter eget valg (varighed max. 5 min).

Løn efter aftale i henhold til gældende overenskomst.

Lyngby-Taarbæk Kommune foretrækker at modtage ansøgninger elektronisk.
Du skal søge via http:// www.ltk.dk/job-i-kommunen
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Søg stillingen” neden for selve stillingsopslaget. Vedhæft ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC.

Ansættelsesforhold
16,25/37

Tiltrædelse
1. maj 2024

Arbejdssted
Musik- og Billedskolen

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(16-16 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Musikskolen, Rustenborgvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990424

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet