BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Laboratoriesupportenheden på Center for Biosustainability (DTU Biosustain) på DTU søger deltidsmedarbejdere. Du vil som vores nye deltidsmedarbejder indgå i gruppen som understøtter centrets forskning i bl.a. anskaffelser af varer, varemodtagelse, lagerføring, laboratorieglasvask, substratpræparation, arbejdsmiljø, håndtering af kemisk og biologisk affald, samt bygningsrelaterede tilpasninger.
Dine arbejdsopgaver vil primært være:
- At supportere de daglige opgaver i varemodtagelsen, herunder kemikalieregistrering
- At supportere de daglige opgaver i varelageret og med affaldshåndteringen
- Forefaldende opgaver inden for gruppens øvrige aktivitetsportefølje.
Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du:
- har lyst til et arbejde som omfatter både praktiske og administrative opgaver
- er omhyggelig, hjælpsom og initiativrig
- er pålidelig, kan arbejde selvstændigt og ikke har noget imod at blive sat til nye opgaver
- at rutineret i arbejde med Microsoft Office pakken og kan kommunikere på dansk og engelsk.
Det er en fordel, hvis du har interesser for biologi, biokemi eller kemi.
Du kommer til at arbejde i en gruppe, som får meget fra hånden, men værdsætter et roligt og stabilt arbejdsklima. Gruppen er på 8 medarbejdere og kontaktfladen er til ca. 300 forskere og studerende.
Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAS-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 10 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus..
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 30. august 2024
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Laboratoriekoordinator Jan Joensen på telefon 2112 7347 eller på e-mail: jajoe@biosustain.dtu.dk .
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(10-10 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098582