Digital marketing specialist til strategisk og operationelt ejerskab hos HEIMDALL'S Hørecenter i en voksende scale-up

dato

Digital Marketing Specialist (København / Aarhus / Odense)


Er du klar til at tage styringen på digital marketing i en voksende scale-up og se dine idéer blive omsat til konkrete resultater?

Vil du have ansvar for digital marketing i en voksende scale-up, hvor dit arbejde kan mærkes direkte i forretningen? Hos HEIMDALL’S Hørecenter søger vi en Digital Marketing Specialist, der kan drive og udvikle vores digitale tilstedeværelse med fokus på content, SEO, website og e-mail marketing.

Du får både strategisk og operationelt ejerskab og arbejder tæt sammen med både ledelse, klinikker og eksterne partnere. Rollen er hands-on og passer til dig, der trives med ansvar, eksekvering og målbare resultater.


Her mødes marketingeksekvering, SEO og reel forretningsimpact

I rollen omsætter du marketingplaner til handling. Du arbejder med content, hjemmeside, SEO, e-mail og kampagneperformance og sikrer, at vores digitale tilstedeværelse understøtter både kunderejsen og de kommercielle mål.

Du samarbejder tæt med vores eksterne performance bureau om betalte kanaler, men er selv den interne ejer af den organiske indsats. Du har ikke ansvar for den daglige drift af paid media, men forventes at kunne forstå performance, følge resultaterne og udfordre indsigter. 


Dine primære ansvarsområder

Content, website & SEO

  • Produktion og koordinering af content til digitale kampagner
  • Opdatering og optimering af hjemmeside/webshop (tekster, struktur og UX)
  • Planlægning, eksekvering og løbende optimering af SEO-indsatsen
  • Samarbejde med eksterne partnere om content og teknisk SEO ved behov

E-mail & kampagner

  • Copywriting til website, nyhedsbreve og e-mail marketing
  • Opsætning og drift af e-mail flows og kampagner

Performance & analyse

  • Opfølgning på trafik, SEO-performance og kampagner
  • Analyse af performance på Meta og Google i samarbejde med bureau
  • Omsætning af data og indsigter til konkrete forbedringer

Du har ikke ansvar for administration af betalte kanaler, men forventes at kunne forstå performance, SEO-data og udfordre indsigter.


Vi forestiller os, at du har:

  • 2–5 års erfaring med digital marketing
  • Stærke hands-on kompetencer inden for content og copywriting
  • Erfaring med on-page SEO og content-optimering
  • Forståelse for performance, trafik og kampagnemåling
  • Erfaring med CMS-systemer, gerne WordPress
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og tager ansvar
  • Kan kombinere kreativitet med kommerciel forståelse


Dit arbejdsmiljø hos HEIMDALL’S

Hos HEIMDALL’S Hørecenter bliver du en del af en voksende organisation med korte beslutningsveje, tydeligt ansvar og et stærkt fællesskab.

Du arbejder tæt med Founder, hørespecialister og eksterne partnere og kan se effekten af dit arbejde direkte i klinikkerne.

Vi er ambitiøse, men jordnære. Vi tror på, at struktureret og datadrevet marketing skaber en bedre kundeoplevelse både online og i vores klinikker. Hos os får du mulighed for at udvikle dine idéer, eksperimentere med initiativer og se direkte resultater på kunder og forretning.

Stillingen er fuldtid med opstart hurtigst muligt i Aarhus, Odense eller København – afhængigt af den rette kandidat.


Vi glæder os til at høre fra dig

Hvis du er klar til at samle, drive og udvikle vores organiske digitale marketing og ønsker at være en central del af HEIMDALL’S vækst, vil vi meget gerne høre fra dig. Send dit CV og evt. ansøgning via vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til: karriere@heimdalls.dk

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.


Om HEIMDALL’S Hørecenter

HEIMDALL’S Hørecenter er skabt i 2020 med en klar ambition: at forbedre livskvaliteten for mennesker med høretab og samtidig udfordre status quo i hørebranchen. 

Vi kombinerer høj faglighed, troværdig rådgivning og innovative løsninger med moderne teknologi. Hos os er kunden altid udgangspunktet og vi tror på, at den bedste løsning opstår i mødet mellem faglighed, menneskelig forståelse og fleksibilitet. Derfor tilbyder vi både personlig betjening i klinik og smarte løsninger via remote care.

HEIMDALL’S er bygget på stærke værdier: kvalitet, ordentlighed, omhu og en naturlig trang til at udvikle og forbedre. Vi arbejder for at sikre adgang til markedets bedste høreapparater til enkle og gennemsigtige priser – uden at prisen får lov at definere kvaliteten.

I dag har vi klinikker på Frederiksberg, i Lyngby, Roskilde, Odense M, Odense C, Aarhus og Aalborg – og vi vokser. Som medarbejder hos HEIMDALL’S Hørecenter bliver du en del af et fagligt stærkt og ambitiøst miljø, hvor der er plads til både ansvar, udvikling og nye idéer. Sammen sætter vi nye standarder for kundeoplevelsen og gør en reel forskel for mennesker – hver eneste dag.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HEIMDALL'S Hørecenter, Lyngby Hovedgade 37, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8c89181b-c901-4742-93bd-a27cfd2fb51f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet