BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du dyrlæge eller har du erfaring med fiskesundhed og velfærd, og har du lyst til at arbejde med overvågning og forbedring af sundhed og velfærd hos dyr i akvakultur? Vi søger en dedikeret person til at indgå i vores team af dyrlæger, biologer og laboranter som alle arbejder med forebyggelse og diagnostik af sygdomme i akvakultur. Vi har et internationalt perspektiv, med projekter i Europa og andre verdensdele og indgår i arbejdet med den grønne omstilling.
Sektion for fiske- og skaldyrssygdomme søger en dyrlæge eller lignende (fx fiskehelsebiolog) med lyst til at arbejde med diagnostik og overvågning af sygdomme i akvakultur. Vores mission er målrettet at arbejde med overvågning og forbedring af sundhed og velfærd hos dyr i akvakultur, og vi søger en som vil indgå i vores team af forskere, dyrlæger og laboranter. Vi har samarbejde med laboratorier og akvakultur producenter i ind- og udland, og vi ønsker en person som har lyst at arbejde med udvikling af akvakultur også i et internationalt perspektiv og med fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling.
Vi har højt fokus på faglighed og arbejder under akkreditering.
Jobbet
Stillingen er knyttet til vores diagnostiske laboratorium med opretholdelse af vores funktion som nationalt og internationalt referencelaboratorium. Arbejdsopgaverne vil i nogen grad afhænge af kompetencer, og der vil være mulighed for videre uddannelse til eks auditør eller speciel patolog.
Arbejdsområderne omfatter:
- Arbejde med diagnostik af fiske- og skaldyrssygdomme, herunder modtagelse af materiale, oprettelse og besvarelser af diagnostiske sager samt håndtering af henvendelser fra kunder fra ind- og udland.
- I samarbejde med resten af teamet udføre diagnostiske udredninger af sygdomme i akvakultur
- Være kvalitetskoordinator for kvalitetssystemet i samarbejde med sektionens dokumentansvarlige.
- Arbejde i laboratoriet, primært med fokus på cellekulturer til diagnostiske undersøgelser
- Deltagelse i forskningsprojekter omhandlende diagnose, identifikation og karakterisering af fiskepatogener med speciel fokus på lovomfattede sygdomme i fisk
- Hjælpe med diagnostiske opgørelser til f.eks. myndigheder
- Hjælpe med epidemiologiske analyser og risikovurderinger for introduktion og opståen af nye fiskesygdomme i Danmark og Europa.
- Deltage i organisering og afholdelse af årlige møder og workshops for de nationale reference laboratorier for fisk- og krebsdyrssygdomme i Europa
- Arbejde med rapportering af indsamlet data om fiskesygdomme i Europa
- Hjælpe med at arrangere samt deltage i træningskurser og internationale missioner
Erfaring med diagnostik og dyresundhed
Vi søger en person med veterinær eller lignede uddannelse inden for medicin/biologi/naturvidenskab med kendskab til sygdomme og sygdomsudvikling.
Vi søger en person med følgende kompetencer:
- Lyst til at arbejde med sundhed og velfærd hos dyr i akvakultur
- Opsøgende, udadvendt og problemløsningsorienteret
- Evne til at samarbejde i grupper, men også til at arbejde selvstændigt med opgaver
- Serviceminded og har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk
- Lyst til at arbejde med mange forskelligartede opgaver, både praktiske og administrative
- Fleksibel og videbegærlig.
Du skal kunne identificere dig med sektionens mission om at arbejde målrettet med forbedret overvågning og sundhed og velfærd hos dyr i akvakultur i et bæredygtigt perspektiv.
Følgende kvalifikationer vil tillige være en fordel:
- Kendskab til sygdomme i akvakultur
- Erfaring med diagnostisk arbejde (for eksempel cellekulturer, ELISA og PCR)
- Erfaring med projekt- eller personaledelse
- Godkendt forsøgsdyrskursus
- Kendskab til regneark og databaser f.eks. journalsystemer i LIMS
- Kendskab til arbejde med kvalitetssikring og akkreditering inden for ISO systemet
Der vil blive lagt vægt på personlige egenskaber ved ansættelse.
Hvad tilbyder vi dig
På sektionen bliver du del af et team som brænder for arbejdet med at overvåge og forbedre sundhed og velfærd hos dyr i akvakultur. Du får rig mulighed for at arbejde selvstændigt med udvikling af diagnostik og kvalitetssikring. Afhængig af interesser, vil du kunne indgå i forskningsprojekter og i opsætning og håndtering af eksperimenter i vores akvariefaciliteter. Du kommer til at arbejde i et dynamisk miljø med mange spændende opgaver og dygtige kolleger. Vi sætter faglighed højt, og er samtidig et inkluderende arbejdsmiljø med stor diversitet i nationaliteter og uddannelse. Du får en bred kontaktflade både internt i sektionen og udadtil nationalt og internationalt f.eks med Fødevarestyrelsen, danske og udenlandske dyrlæger samt andre laboratorier i ind- og udland.
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. august 2025 eller snarest derefter.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 10. juni 2025
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Britt Bang Jensen, tlf: 93 51 89 48, email: abrj@aqua.dtu.dk. Læs mere om sektion for Fiske- og Skaldyrssygdomme her: https://www.aqua.dtu.dk/om_dtu_aqua/organisation/faglige_sektioner/sektion-fiske-skaldyrsygdomme
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Om DTU Aqua
DTU Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer – arbejder for velfungerende have, åer og søer, hvor biodiversiteten kan trives. Vores forskning, rådgivning og uddannelse bidrager til at udvikle en bæredygtig blå bioøkonomi og robuste akvatiske økosystemer og til at reducere effekterne af klimaændringer. Vi har et stort nationalt og internationalt netværk og samarbejder med andre forskningsmiljøer, myndigheder, erhverv og NGO'er. Vi har state-of-the-art-forskningsfaciliteter og Danmarks eneste oceangående forskningsskib, som også kan sejle i Arktis. Instituttet har 360 medarbejdere, hvoraf halvdelen er videnskabeligt personale, inklusive ca. 50 ph.d.-studerende. Mere end 35 nationaliteter er repræsenteret på instituttet, og vi arbejder for en ligelig kønsfordeling. Vi holder til i Lyngby, Hirtshals, Nykøbing Mors og Silkeborg og har faste aktiviteter i Grønland. Læs mere på aqua.dtu.dk
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Lyngby-Taarbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/267335aa-4ca7-44c2-a002-fa603a3b9cae