Elevplads som anlægsgartner i Lyngby-Taarbæk Kommune med fokus på biodiversitet og udvikling

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nysgerrige anlægsgartnerelever søges

Om stillingen
Du bliver en del af Arealdrift, hvor ca. 45 medarbejdere, beskæftiger sig med drift og vedligeholdelse af kommunens grønne arealer og kirkegårde. Under din uddannelse vil du komme rundt i kommunens smukke omgivelser f.eks. Mølleådalen, Sophienholm, Lyngby Åmose, Taarbæk, Lyngby Parkkirkegård samt Sorgenfri Kirkegård med afdelingens dygtige medarbejdere.

Vi søger dig som

  • Er nysgerrig og ønsker at lære mere inden for "det grønne arbejde"
  • Er i gang med eller har bestået grundforløbet, for anlægsgartnere
  • Er god til at samarbejde på tværs af teams og opgaver
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for egen læring
  • Er servicemindet, positiv og imødekommende
Du bliver en del af en travl hverdag, hvor mange forskellige interessenter gør deres forventninger gældende, så det er vigtigt, at du er fleksibel og kan arbejde konstruktivt.

Vi tilbyder
  • En eftertragtet elevplads med et stærkt fagligt fokus
  • Et spændende og selvstændigt job i en stor, dynamisk og foranderlig afdeling
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og socialt sammenhold
  • En driftsafdeling med fokus på biodiversitet og udvikling
Lyngby-Taarbæk Kommunes handleplan for biodiversitet sigter både mod at forbedre levevilkårene for hjemmehørende arter og mod at skabe visuel biodiversitet, der kan bruges som led i borgeroplysning og i læringssammenhænge.

Om Center for Arealer og Ejendomme
Du bliver ansat i Center for Arealer og Ejendomme, som beskæftiger ca. 220 medarbejdere. Vi er et tværgående servicecenter med Facility Management ydelser og anlægsprojekter som kerneopgave. Ansvaret for alle kommunale ejendomme og arealer er samlet i Center for Arealer og Ejendomme.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Lyngby-Taarbæk Kommune og vil have arbejdssted i Arealdrift, Nørregade 9, 2800 Kongens Lyngby. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Øvrige løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er den 9. marts 2025. Vi planlægger at afholde 1. samtale den 13. og 14. marts 2025 samt 2. samtale den 17. marts 2025.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Lotte Bülow Max på telefon 2333 5665 eller på mail LN@ltk.dk.

Hvis du er interesseret i stillingen, er du også velkommen til at kontakte os for en uformel snak og rundvisning.

Du kan læse mere om Center for Arealer og Ejendomme på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside www.ltk.dk

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Arealdrift, Lyngby Torv, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e3ff20a3-693c-4ebc-b02e-d242d3aced7c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet