Fantastisk team søger to pædagoger
Vi er en energisk og engageret personalegruppe, der vægter faglighed, et godt grin og det gode samarbejde højt.
Vi søger to pædagoger der har lyst til at blive en del af Børnehuset Klokkeblomstens arbejdsfællesskab. En pædagog til børnehaven søges pr. 1. august 2025 og en Pædagog til vuggestuen søges pr. 1. august eller 1. september 2025 (genopslag, da vi søger den helt rigtige, måske er det dig?).
Stillingerne er på 35-37 timer om ugen.
Børnehuset Klokkeblomsten er normeret til 84 børn i alderen 0-6 år. Vi har 24 vuggestuebørn fordelt i to grupper og 60 børnehavebørn fordelt i tre grupper.
Børnehuset Klokkeblomsten er et lyst og imødekommende hus med mange rum og aktivitetsmuligheder, en stor legeplads og en central beliggenhed i Lyngby centrum.
Vores pædagogiske afsæt
I Børnehuset Klokkeblomsten ønsker vi at børnene udvikler sig individuelt og socialt. Vi fokuserer på nærhed og relationer. Vores overordnede mål er at give børnene tryghed, og mulighed for en hverdag der stimulerer deres naturlige nysgerrighed, lyst til at udforske omgivelserne og udvikle nye kompetencer. Vi arbejder systematisk med aktivitetsugeplaner og temaperioder med udgangspunkt i den styrkede læreplans målbeskrivelser - og med afsæt i Lyngby-Taarbæks Kvalitetsguide.
Lidt om dig og os
Vi ønsker kollegaer der kan tage ansvar for både det enkelte barns og gruppens trivsel, læring og kompetenceudvikling, med udgangspunkt i nærmeste udviklingszone. Vi er optagede af at reflektere over egen praksis - og kontinuerlig udvikling af vores læringsmiljøer.
Vi ønsker kollegaer med stærk relationskompetence, og lyst til at gøre en forskel for ”vores” børn og deres forældre.
I Børnehuset Klokkeblomsten får du mulighed for at arbejde målrettet med læringsmål med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan. Du vil bidrage til en stærk evalueringskultur, der sammenholdt med planlægning af den pædagogiske praksis er vores hovedfokus.
Onboarding og medarbejdertrivsel er et vigtigt fokus for os. Vores samarbejdskultur bærer præg af stor hjælpsomhed, osgå imellem stuerne i afdelingerne - og på tværs i huset.
Vores personalegruppe er en god blanding af mænd og kvinder, nyuddannede og mere erfarne, unge medhjælpere og medhjælpere der har været hos os i mange år. Fælles for os alle, er vores drivkraft og ønske om at skabe de bedste læringsmiljøer for Klokkeblomstens børn.
Yderligere oplysninger
Du kan kontakte Leder Rikke Bager på mail rbma@ltk.dk eller telefon 29 31 54 30, hvis du har spørgsmål til stillingerne eller ønsker en rundvisning. Vi vil meget gerne hilse på dig, også inden du evt. beslutter at søge stillingen.
Du kan også finde yderligere information om Klokkeblomsten på vores hjemmeside.
Ansøgningsfrist
9. juni 2025.
Samtalerne afholdes løbende.
Der indhentes straffe- og børneattester og referencer fra tidligere arbejdsgivere før en eventuel ansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Klokkeblomsten, Gammel Bagsværdvej, 2800 Kgs. Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8feb8785-8946-4584-b251-b263e231fa07