Engageret jurist til specialiseret børneområde i Lyngby-Taarbæk Kommune

dato

Lyngby-Taarbæk Kommune søger en skarp og engageret jurist til det specialiserede børneområde (0-18 år)

Du får en central rolle i arbejdet med Barnets Lov, hvor du både skal kvalificere afgørelser og borgersvar, styrke den juridiske praksis og bidrage til høj faglig kvalitet i sagsbehandlingen.
Du bliver en nøgleperson i organisationen: Du underviser og sparrer med socialrådgivere, udvikler arbejdsgange og processer og bidrager aktivt til tværfaglige løsninger – altid med barnets bedste i fokus.

Stillingen er organisatorisk forankret i Sekretariatet i Center for Social Indsats. Sekretariatet omfatter aktuelt 18 medarbejdere, som håndterer administrative opgaver, økonomi og forskellige konsulentopgaver.

De fleste af dine opgaver vil i hverdagen relatere sig til myndighed børn og unge, hvorfor det forudsættes, at du har viden om og stor interesse i at arbejde med praksis på det specialiserede børneområde.

Dine opgaver

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indeholde følgende:

  • Gennemføre juridisk kvalitetssikring af afgørelser og sagsbehandling i sager på 0-18 års området (Barnets Lov)
  • Yde løbende juridisk sparring til socialrådgiverne i komplekse sager
  • Undervise og formidle relevant lovgivning, principafgørelser og prioriterede juridiske emner, herunder også GDPR, aktindsigtshåndtering, god forvaltningsskik m.m.
  • Håndtering af klager til borgmester, direktion, centerchef og Borgerrådgiver
  • Understøtte genvurdering af klager og klagebesvarelser
  • Analysere klagesager med fokus på lovgivning og forebyggelse, herunder reducere hjemvisning af sager
  • Kvalitetssikre og sparre om indstillinger og mødegrundlag til Børne- og Ungeudvalget
  • Deltage i relevante udviklingsopgaver, hvor der arbejdes med interne procedurer, arbejdsgange samt udvikling af mere tværgående, helhedsorienterede løsninger m.m.
  • Kvalitetssikring og sparring på indstillinger og mødegrundlag til vores Børne- og Ungeudvalg
  • Selvom de fleste af dine opgaver vil relatere sig til myndighedsområdet, kan du også forvente at blive involveret i spørgsmål vedrørende sundhedsloven, folkeskoleloven og dagtilbudsloven, som der arbejdes med i andre afdelinger i kerneområdet for Børn og Familier

Du får et spændende job med rig mulighed for at være med til at udvikle og kvalificere det juridiske arbejde på børne-ungeområdet og understøtte retssikkerheden.

Derudover lægger vi vægt på, at du
  • Er uddannet jurist (cand.jur, cand.merc.jur eller tilsvarende)
  • Har viden om og erfaring med det specialiserede børne- og ungeområde, herunder Barnets Lov, gerne fra en kommunal kontekst eller Ankestyrelsen
  • Arbejder systematisk og effektivt og drives af at levere resultater sammen med andre
  • Har stærke analytiske og kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
  • Er god til at sætte dig ind i ny lovgivning og formidle det til både børne- og ungerådgivere, ledelse og politikere
  • Kan prioritere dine arbejdsopgaver og være fleksibel, også med kort varsel
  • Tager selvstændigt initiativ til tværfaglig opgaveløsning og holder af at samarbejde med mange forskellige mennesker/faggrupper og få alle til at bidrage til en fælles opgave
  • Kan møde kolleger, ledelse, politikere, børn, unge og familier med nysgerrighed og i øjenhøjde
Vi tilbyder dig
  • En plads som stærk medspiller i en ambitiøs og engageret afdeling i fremdrift, hvor vi sætter stor pris på fællesskabet og en uformel tilgang til hinanden
  • Fokus på medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • Afvekslende, spændende og komplekse arbejdsopgaver, der kræver, at du tør tage ansvar, skabe indflydelse og at du har evnen til at netværke bredt
Praktiske oplysninger

Vores arbejdsplads ligger på Lyngby Port på Lyngby Hovedgade tæt på stationen.
Der er tale om en fuldtidsstilling med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest og privat straffeattest ved ansættelse.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Sekretariatet Helene Rønne mail: heler@ltk.dk, telefon 3017 1650 eller chef for Børn og Familier Bodil Øster mail: boo@ltk.dk, telefon 2322 7216.

Din motiverede ansøgning, CV og eksamenspapirer skal være os i hænde senest 11. juni 2026.
Vi forventer at afholde første samtale den 18. juni 2026 og 2. samtale den 25. juni 2026.
Tiltrædelse 1. august 2026 eller snarest muligt.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Social Indsats - Administration, Lyngby Hovedgade, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/eaf267ad-0a23-49d6-b9f0-80699345c976

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet