Engageret sygeplejerske søges til hjemmepleje i Lyngby-Taarbæk med fokus på helhedspleje og samarbejde

dato

Sygeplejerske der har et stærkt engagement for helhedspleje og rehabilitering, - hvor samarbejde med borgere og pårørende er omdrejningspunktet for at sikre høj faglighed kvalitet i Hjemmeplejens tværfaglige Teams i Lundtofte-enheden og i Lyngby- Taarbæks Hjemmepleje.

Er du sygeplejerske, og brænder du for det nære sundhedsvæsen, hvor du kan gøre en mærkbar forskel i borgerens eget hjem? Hos Hjemmeplejen Lundtofte i Lyngby-Taarbæk Kommune søger vi en engageret sygeplejerske, der vil være med til at sikre høj faglig kvalitet, dokumentation og sammenhæng i vores borgerforløb, og være en tydelig faglig kollega i vores tværfaglige team.

Stillingen er som udgangspunkt i dagvagt på 30- 37 timer ugentligt, og du skal forvente at arbejde i weekend hver 6. uge, eller hyppigere, hvis det er dit ønske, samt helligdage.

Vi har til huse på Bauneporten i Kongens Lyngby, hvorfra vi kører ud til borgerne i Lundtofte-området. Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt, så du vil få en tæt hverdag sammen med både social- og sundhedsassistenter, hjælpere og dine sygeplejefaglige kolleger, visitatorer, ergo- og fysioterapeuter samt øvrige tværfaglige kolleger; så som demensvejledere, brobyggere m.fl.

Om jobbet og den kliniske hverdag

Som sygeplejerske hos os bliver du en nøgleperson i forhold til den komplekse og akutte sygepleje. Dine primære opgaver bliver:

  • Fokus på helhedspleje: Vi ser på hele borgerens livssituation, ressourcer og behov for at skabe de bedste og mest trygge borgerforløb.
  • Klinisk dokumentation i Cura: Du sikrer en systematisk og faglig dokumentation i vores journalsystem Cura, så kontinuiteten og den akutte indsats altid er i top.
  • Tværfaglig sparring: Du fungerer som faglig tovholder og yder support, vejledning og undervisning til dine kolleger i teamet.
  • Modtagebesøg: Du deltager i opfølgning og udredning, når borgere udskrives fra hospitalet, for at sikre en tryg overgang til hjemmet.

Hvem er du?

Du er uddannet sygeplejerske og trives i en omskiftelig hverdag, hvor du skal prioritere selvstændigt i dine opgaver. Du formår at bevare overblikket i akutte situationer, og du vægter den gode kommunikation med både borgere, pårørende og kolleger højt.

Vi vil gerne lære dig at kende

For at vi kan finde det bedste match til vores team, beder vi dig besvare følgende 4 spørgsmål i din ansøgning:

1. Hvad er god sygepleje for dig?
2. Hvilke styrker har du – og hvilke udfordringer kan du have?
3. Hvorfor søger du netop denne stilling hos Hjemmeplejen i enheden Lundtofte?
4. Hvad forventer du af din kommende arbejdsplads?

Hvad tilbyder vi dig?
  • En arbejdsplads med stort fokus på trivsel, faglig sparring og et godt arbejdsmiljø.
  • En struktureret og grundig introduktion til Center for Sundhed og Omsorg og det tværfaglige samarbejde, samt enhederne i hjemmeplejen og naturligvis Lundtofte som område, borgerne og vores arbejdsgange.
  • Kompetenceudvikling
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (DSR) og principperne om lokal løndannelse, og lokale forhåndsaftaler.
  • En arbejdsplads med højt fagligt engagement, hvor også humor og smil er en del af vores daglige samarbejde.
Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning, dit CV og dine svar på de 4 spørgsmål via ansøgningslinket senest den 1. juli 2026. Da vi holder samtaler løbende, hører vi gerne fra dig hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at kigge forbi til en uforpligtende kop kaffe på Bauneporten, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Nicoline Henriksen på telefon 29 22 03 60 eller mail nihen@ltk.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen Lundtofte, Carlshøjvej, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/732408fd-b242-413e-be17-fce699cfa0cb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler