Vil du være med til at styrke dialogen om ungdomsliv, fællesskaber og alkohol blandt unge og deres forældre?
Så har du mulighed for at blive en del af vores korps af ungeguider i indsatsen En teenager i familien.
Vi søger engagerede studerende, der har lyst til at facilitere dialoger med elever i udskolingen og bidrage til en mere refleksiv og tryg kultur blandt unge.
Om indsatsen
En teenager i familien er en forebyggende indsats, der har til formål at skabe dialog om unges festkultur, alkohol og sociale normer. Indsatsen bygger på dialogbaserede metoder, hvor elever og forældre inviteres til at reflektere over forventninger, fællesskab og grænser.
Forløbet gennemføres typisk i 7. eller 8. klasse og består af to dele:
- Et dialogmøde i klassen (ca. 1½ time), hvor ungeguider faciliterer samtaler med elever om festkultur, alkohol og sociale normer.
- Et fællesmøde med elever og forældre (ca. 2–2½ timer), hvor ungeguider i samarbejde med en SSP-medarbejder faciliterer dialog mellem unge og forældre.
Om jobbet
Som ungeguide bliver du en del af et mindre korps af studerende, der gennemfører forløb på skoler i kommunen. Du arbejder typisk sammen med en af kommunens 2 SSP-konsulenter.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- facilitere dialogmøder i skoleklasser
- bidrage til gennemførelse af fællesmøder med elever og forældre
- skabe refleksion om sociale normer og forventninger til alkohol
- indgå i samarbejde med lærere og kommunale medarbejdere
- bidrage til en tryg og åben dialog i klassen.
Vi tilbyder
- et meningsfuldt studiejob inden for forebyggelse og ungdomstrivsel
- erfaring med facilitering, formidling og dialogprocesser
- introduktion og oplæring i indsatsens metode og materialer
- faglig sparring og fleksible arbejdstider tilpasset studielivet.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- er studerende på en videregående uddannelse med min 1-1½ år tilbage af din uddannelse, eller er i gang med sabbatår efter ungdomsuddannelse
- har interesse for unge, trivsel og forebyggende arbejde
- trives med at stå foran en gruppe og facilitere dialog
- er ansvarsfuld, udadvendt og god til at skabe kontakt
- har mulighed for at deltage i forløb i dagtimerne samt eftermiddags- eller aftenmøder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er honorarlønnet. Du får et samlet honorar for afholdt dialogmøde og fællesmøde.
Du vil modtage introduktion og oplæring inden opstart, så du er godt klædt på til at gennemføre forløbene og det forventes i den forbindelse, at du deltager i en 2 dages uddannelse ultimo august 2026.
Herudover forventes det, at du deltager i minimum 2 møder årligt med SSP og andre ungeguider.
Opstart vil være i efteråret 2026.
Ansøgningsfrist: mandag den 11. maj 2025
Samtaler: afholdes den 26. eller 27. maj 2025
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Katja Lundgaard, SSP-koordinator, Lyngby-Taarbæk kommune, tlf. 21523086
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Center for Social Indsats - Administration, Lyngby Hovedgade, 2800 Kgs. Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1a12d5a5-b9e2-40ca-b769-4d4642fb7c1a