Erfaren kontrolmedarbejder søges til Lyngby-Taarbæk Kommune – Vær med til at forebygge socialt bedrageri

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for kontrolarbejde, udvikling og relations opbygning, og har du solid erfaring med det? Så er det dig, som vi har brug for som vores nye kontrolmedarbejder.

Lyngby-Taarbæk Kommune søger en erfaren kontrolmedarbejder med gode samarbejdsevner og en stærk faglig profil til Center for Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur.

Kontrolgruppen er forankret i Administration og udbetaling, som består af 25 dygtige medarbejdere, der blandt andet varetager udbetaling af forsørgelsesydelser til borgere og tilskud til virksomheder og løser administrative opgaver i tæt samarbejde med centerets øvrige afdelinger. Fælles for afdelingen er, at vi ønsker at styrke samarbejdet om kerneopgaven og udnytte vores ressourcer optimalt.

Om Jobbet

Som kontrolmedarbejder skal du sammen med din kollega forebygge og afdække socialt bedrageri.

I vores arbejde er vi professionelle, innovative og empatiske. Vi har en høj faglighed i at afdække snyd med offentlige ydelser og arbejder ud fra en systematisk tilgang, med fokus på at øge opdagelsesrisikoen.

Arbejdsopgaverne spænder over flere lovområder (bl.a. forvaltnings-, retssikkerheds-, persondata og CPR-lovgivningen), men også de sociale områder som kontanthjælp og sygedagpenge. Et godt samarbejde med alle - både internt og eksternt - er en forudsætning for at lykkedes i jobbet.

Opgaver i stillingen;

  • sagsbehandling af sager om socialt bedrageri
  • yde vejledning til borgere og virksomheder
  • behandle registersamkøring af sager fra Udbetaling Danmark
  • afholde samtaler med borgere
  • forberede og udføre virksomhedskontroller – lokalt eller i samarbejde med Politi og nabokommuner
  • deltage i interne og eksterne samarbejdsfora

Om dig;

Det vil være en fordel for dig, hvis du har stor erfaring fra en tilsynsmyndighed – f.eks. en kommunal kontrolgruppe, SKAT eller Politi. Erfaring med at arbejde med analyse, research og efterforskning, vægtes ligeledes højt, i vores udvælgelse af rette kandidat.

Du skal kunne agere inden for relevante lovgivninger, og gerne have erfaring med at afdække komplekse sager. Du skal have lyst til at engagere dig i samarbejdet med vores borgere, kollegaer og samarbejdspartnere. Du skal som kontrolmedarbejder kunne prioritere dine opgaver i en hverdag, hvor efterspørgslen af dine kompetencer er stor.

Vi forventer at du;
  • har erfaring med kontrolarbejde fra en tilsynsmyndighed
  • har erfaring med at arbejde med analyse, research og efterforskning
  • har systematik, struktur og er god til at prioritere dit arbejde
  • vægter det tværfaglige samarbejde højt, og er vant til at samarbejde i tæt dialog med andre faggrupper
  • har forståelse af sammenhæng mellem love, arbejdsgange, registrering og IT-understøtning
  • er opsøgende i forhold til nye indsatser og trives med en hverdag, der sjældent er ens
  • er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt på både dansk og engelsk

Vi kan tilbyde;
  • et højt fagligt niveau og et stort selvstændigt råderum
  • en hverdag med højt til loftet og masser af humor
  • en arbejdsplads centralt i Lyngby - tæt på offentlig transport
  • flekstid og lokal løndannelse
  • Løn- og ansættelsesforhold
  • Stillingen er på fuld tid og ønskes besat den 1. september 2024

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg. Vi vil anmode om en straffeattest i forbindelse med en endelig ansættelse. Straffeattest skal fremvises ved tilbud om ansættelse.

Ansøgningsfrist

Din ansøgning vedlagt bilag skal være Lyngby-Taarbæk Kommune i hænde senest mandag den 8. juli 2024, kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler løbende frem til torsdag den 11. juli 2024.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Dianna Dyrmose på tlf. 30 54 53 49.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Center for Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur, Toftebæksvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072169

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet