BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig og erfaren projektchef, der har dokumenteret succes med at drive større innovative projekter med mange partnere både fra industri og universiteter.
Jobbet
Du får ansvaret for at udvikle og implementere projektets strategi, og du skal derfor have stor erfaring i både at udvikle og efterfølgende succesfuldt eksekvere disse strategier.
Jobbet indeholder desuden:
- Daglig projektledelse herunder evne til at håndtere projektets mange stakeholdere
- Økonomisk ansvar i samarbejde med DTU Finance
- Ansvarlig for kommunikation med de eksterne partnere
- Udarbejde den nødvendige governancestruktur omkring projektet
Vores forventninger til dig
Du skal have dokumenteret erfaring med udvikling af ideer fra forskningsstadiet frem til kommercialisering. Herunder indsigt i og erfaring med kommunikationsnetværk i industriens værdikæde, lige fra komponentfremstilling, over udvikling og salg af kommunikations udstyr og til drift af store tele og datakommunikationsnetværk og services.
Det er en del af projektets mål, at der i løbet af projektperioden startes nye virksomheder. Derfor er det en fordel, at du har hands-on erfaring med iværksætteri inden for data og telekommunikationssektoren.
Hertil kommer erfaring med at styre store forskningsrelaterede projekter, i samarbejde med universiteter, vil være en forudsætning for at kunne bestride jobbet.
Du bliver chef for et projekt, med mange facetter og partnere hvis situation vil variere over tid, derfor det er nødvendigt, at du sikkert kan føre projektet til succes ved blandt andet at trække på din erfaring med stakeholder management og evne til at styrekomplekse foranderlige projekter.
Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du ansættes som chefkonsulent.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 18. marts 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte institutdirektør Lars-Ulrik Aaen Andersen, +45 4525 3816. Læs mere om DTU Electro på www.electro.dtu.dk.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
DTU Electro beskæftiger mere end 300 dygtige forskere med kompetencer inden for elektroteknologi og fotonik. Som afdeling stræber vi efter at skabe bæredygtig energi og et grønnere internet samt at styrke cyber-sikkerhed og sundhedsteknologi. At arbejde med industrien og offentlige organisationer er en af vores topprioriteter for at finde og implementere nye løsninger til vores samfund.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Ørsteds Plads, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007691