Erfaren projektleder på DTU’s deltagelse i Digital Tech Summit (projektansættelse) - DTU Compute

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

DTU skal i 2024-2025 sammen med de øvrige danske universiteter og Teknologiens Mediehus være arrangør af det store tech event ”Digital Tech Summit” (DTS) med op til 5.000 deltagere. Her samles forskere, virksomheder, startups og studerende for at styrke samarbejdet på tværs af universiteter og dansk erhvervsliv inden for det digitale område.

Vi søger en dygtig, selvstændig og energisk projektleder, der skal være med til at udvikle, koordinere og afholde DTU’s aktiviteter på DTS samt understøtte aktiviteter på tværs af universiteterne. 

Administrativ drivkraft på et spændende tech-event 
Dine primære ansvarsområder vil være udvikling og koordination af  konferenceprogram, fundraising og samarbejde med partnere samt studenteraktiviteter. Ligeledes vil der være generelle driftsopgaver, projektopfølgning, evaluering mv. Konkret skal du bidrage med at: 

  • Koordinere og understøtte de deltagende universiteters samarbejde i DTS og sikre et tæt samarbejde med Teknologiens Mediehus, der er den private operatør af DTS
  • Understøtte og drive funding- og partnerskabsaktiviteter mhp. sikre nye finansieringskilder til DTS fremadrettet
  • Sikre et stærkt DTU-konferenceprogram på DTS. Det gælder koordinering af programtilrettelæggelse og -udvikling af konferenceprogrammet, herunder det faglige program samt keynote programmet
  • Bidrage til at koordinere DTUs kommunikationsaktiviteter ifm. DTS, herunder branding, nyhedsbreve, SoMe, mv.
  • Løfte øvrige DTU relaterede administrative opgaver ifm. DTS, herunder projektopfølgning/evaluering samt planlægning, forberedelser og styring af møder i styregruppe og programkomité for DTS
  • Sikre interessentvaretagelse på en måde, så det understøtter DTS’s målsætning, herunder varetage samarbejde med partnere, sponsorer mv. 

Praktisk erfaring med startups og events samt stort overblik
Som administrativ projektleder på DTU’s aktiviteter ifm. DTS bliver du en del af innovationssektionen på DTU Compute, der har som opgave at understøtte samarbejdet mellem instituttets forskere, studerende og dansk erhvervsliv. Den indsats varetages i samarbejde med andre enheder på DTU, bl.a. DTU Skylab og Center for Entrepreneurskab samt eksterne samarbejdspartnere, bl.a. andre universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. Du kommer dermed til at samarbejde tæt med forskere, studerende, startups, virksomheder og andre offentlige institutioner.

Du har en relevant videregående uddannelse og gerne erfaring fra udvikling og afholdelse af store events og afholdelse af aktiviteter inden for tech innovation i krydsfeltet mellem erhvervsliv og forskning.

Herudover vil der blive lagt vægt på følgende:

  • Du er ambitiøs, i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye emner og forstår værdien af et projekt som Digital Tech Summit.
  • Du har erfaring med funding. Både den administrative proces samt at opsøge, etablere og vedligeholde langvarige samarbejder
  • Du kan skabe og drive lukrative partnerskaber på tværs af adskillige interessenter samtidig. Du arbejder professionelt og serviceminded og har øje for, hvordan de forskellige parter indgår bedst muligt
  • Du har erfaring fra universitetsverdenen eller anden offentlig institution, som indgår i både politiske, akademiske og forretningsmæssige agendaer
  • Du har stærke innovationsevner og tør afprøve nye muligheder
  • Du er resultatorienteret og kan eksekvere og holde hovedet koldt under skarpe deadlines 
  • Som person er du opsøgende og udadvendt, elsker at netværke  og fungerer som naturligt omdrejningspunkt for sektionens aktiviteter.
  • Du er god til at kommunikere - både mundtlig og skriftligt via forskellige kanaler, såsom nyhedsbreve, SoMe mv. Gode engelsk kundskaber er et must.

Din nye arbejdsplads  
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling. 

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en projektansættelse med start 1. december 2023 (eller snarest muligt derefter) til d. 30. november 2025. Stillingen er på 14,8 timer pr. uge (2 dage). 

Du ansættes i henhold til overenskomst for Akademikere i staten og vil blive indplaceret som specialkonsulent. 

Stillingen refererer til Head of Innovation for DTU Compute, Mark Riis, der er ansvarlig for instituttets overordnede innovationsindsats og -strategi.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 30. oktober 2023.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. Samtaler afholdes løbende.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Innovation, Mark Riis på 6139 6354.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU Compute
DTU Compute is a unique and internationally recognized academic environment spanning the science disciplines mathematics, statistics, computer science, and engineering. We conduct research, teaching and innovation of high international standard—producing new knowledge and technology-based solutions to societal challenges. We have a long-term involvement in applied and interdisciplinary research, big data and data science, artificial intelligence (AI), internet of things (IoT), smart and secure societies, smart manufacturing, and life science.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927367

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet