Erfaren udbuds- og kontraktjurist søges til Lyngby-Taarbæk Kommune

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lyngby-Taarbæk Kommune søger en erfaren udbuds- og kontraktjurist til kommunens velfungerende udbuds- og indkøbsafdeling, hvor udvikling, faglig sparring og videndeling er i centrum.

Vi søger en erfaren medarbejder med betydelig udbuds- og kontraktjuridisk indsigt, gerne inden for også IT-udbud, der kan indgå som sparringspartner for kollegerne i afdelingen. Medarbejderen vil få ansvar for en opgaveportefølje med egne kontrakter og udbud. Den præcise opgaveportefølje afhænger bl.a. af kompetencer og præferencer.

Den rigtige kandidat har en proaktiv tilgang til indkøbsområdet og erfaring med og kompetencer inden for især udbudsret, projektstyring/-ledelse, forhandling og kontraktstyring.

Egnet uddannelsesmæssig baggrund er cand.jur. eller cand.merc.jur.

Herudover forudsættes:

  • Gode samarbejdsevner – også med andre fagligheder
  • Struktureret tilgang og veludviklede metodiske og analytiske evner
  • Initiativrig, engageret og ansvarsbevidst tilgang til arbejdet
  • Ønske om faglig udvikling og lyst til videndeling med kolleger.

Det udbuds- og kontraktmæssige arbejde består af følgende:
  • Proces- og projektledelse i forhold til planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af EU-udbud mv.
  • Forhandlinger, kontraktstyring mv.
  • Behovs- og markedsanalyser i dialog med leverandører og fagpersoner
  • Håndtering af juridiske problemstillinger.

Udbud og Indkøb består p.t. af 10 medarbejdere, der udgør kommunens kompetencer inden for indkøb og udbud, entrepriseret, kontraktforhandling, kontraktstyring, e-handel, compliance, mv. Udbuds- og indkøbsområdet er en væsentlig strategisk funktion og højt prioriteret i kommunen.

Lyngby-Taarbæk Kommune er en del af et indkøbsfællesskab med seks andre kommuner, hvilket betyder, at der i hverdagen arbejdes tværkommunalt med udbud, kontraktstyring, e-handel mv.

Vi har fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, mulighed for hjemmearbejde f.eks. et par dage om ugen og et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi alle går op i, at det skal være rart at gå på arbejde.

Vi er centralt placeret i Lyngby på Lyngby Rådhus, tæt på offentlig transport.

Løn fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.

Ansøgere opfordres til at vedlægge ansøgningen eksamensbevis fra kandidatuddannelse og evt. øvrig relevant dokumentation.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Udbuds- og indkøbschef Martin Skoulund Larsen på tlf. 30 42 88 66.

Ansøgningsfrist: Fredag den 14. marts 2025 kl. 10:00.

Samtaler afholdes løbende.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Udbud og Indkøb, Lyngby Torv, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f42a5730-be0d-4b0c-92f0-36b4a0afe442

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet